Haandbog I Skovbrug

289 KULTURENS FORBEREDELSE 16 19 Kælder 64**) opbevarede i Hytte 90 **) 85 40 *) Jfr. Hauch: Agerns Opbevaring (Tidsskrift for Skovvæsen 1893 B); Om Opbevaring af Agern, 1897, S. 17-19. Frostens Indvirkning paa Agerns Spireevne (Aarsberetning fra Dansk Frøkontrol for 1897 98, af O. Rostrup, 1898, S. 31). **) Snitprøve gav 10 de Februar en Spiringsprocent af over 80 og 70—74 fol- de to Partier. ved Forsøgets Begyndelse » Slutning .. frosne___________________ Ved et andet Forsøg dræbtes endog paa mindre end Bekostning og Vanskelighed forbunden med Overvintring af Agern, men denne kan ofte være nødvendig, fordi Arealet bærer en Bevoksning, der først i Vinterens Løb kan lysstilles, eller fordi et stort Antal Mus eller Fasaner kan udsætte det om Efteraaret saaede for at blive ædt inden Foraaret; ogsaa Græv- linger, Egern, Skovskader og Duer kan gøre kendelig Skade paa Saaningen. Ved Overvintringen maa Frøet sikres mod Ud- tørring, mod Fugtighed og mod Frost. For megen Tørhed vilde skade Spireevnen, Fugtighed vilde enten bringe Frøet til at mugne eller til at spire i Utide, og stærk Frost kunde, selv om (len kun varede kort Tid, dræbe et stort Antal Frø. Medens de to første Forhold er velbekendte, har selv erfarne Egedyrkere været uvidende om, at Kulden kan virke dræbende paa Agern. Erfaringer i Vinteren 1892/93 og Forsøg i den kortvarige Efter- vinter Februar 1897 har imidlertid til fulde vist Betydningen af, at Opbevaringsstedet er frostfrit*); den stærke Kulde dræbte i Løbet af nogle Uger over Halvdelen af de spiredygtige Frø, saa at Spi- ringsprocenten var for Agern ■'13 Uger 43 af 72 Agern eller 60 pCt. I Virkeligheden er Tabet vistnok større, da Frosten især angriber de bedst udviklede Agern. Ved Frysningen overtrækkes Skallen med Iskrystaller, Kimbladene viser sig at være niere eller mindre sorte (Fig.28 S. 70) og Snitfladen udsveder Fug- tighed, saaledes at Vandet kan dryppe ud. De samme Steder, som anvendes til Opbevaring af Bog (S. 178), kan man bruge til Agern, men da man let kan ligge inde med langt større Mængder af denne sidste Frøsort, vil det ofte volde Vanske- lighed at skaffe den fornødne Plads i almindelige Bygninger, og man vil i saa Fald enten bygge en Kule eller en Agernhytte. Kulen graves paa et tørt, højtliggende Sted, der helst maa have noget Ly af Naaleskov eller af Krat; langs Kulens Sider anbringer man med en Fods Mellemrum Granstænger af 3 4 Tommers Tyk- kelse og saa lange, at de rager et Stykke op over Jordfladen; i Midten sættes en længere Stang, og de omvikles alle med Halmbaand, hvorved de kommer til at virke som Ventilationsskorstene. Kulens I