Haandbog I Skovbrug

292 eg. gælder, hvor Skovene ligger meget spredte, saaledes var Udgiften paa Bregentved 1892/93 for Opbevaring af 486 Tdr. Agern 830 Kr. eller pr. Td. 1 Kr. 71 Øre; 1 896/97 for 352 Tdr. Agern 657 Kr. eller pr. Td. 1 Kr. 87 Øre. Paa den anden Side vilde man kunne spare paa Sammenkørsel, Opbæring og Nedbæring ved at bygge et Skur til den første Behandling af Frøet umiddelbart ved Agernhytten; Væggene kan flettes af Ris og Taget væreafStraa; den frie Luft vil give en bedre Eftermodning end tør Stueluft fra et Tagrum eller indelukket Kælderluft. I Vinteren 1896/97 holdt et Parti Agern, opbevaret i Hytte, sig stadig indtil Midten af April med en Spirings- procent af 80 eller derover, medens et andet Parti, der blev opbe- varet i en tør, frostfri Kælder, viste en jævn Nedgang, idet Snit- prøven gav følgende Spiringsprocenter: Tidsrum........... V’/h 9/n-”/12 e/i-c/2 M Antal Prøver........ 2 5 11 8 Spiringsprocent .... 97 84 81 74 Efter 3dje Marts haves ingen Optegnelser, men i Løbet af 6 Uger sank Spiringsprocenten ned til c. 60. Afgravning har ofte endnu mindre Betydning for Egens Kultur end for Bøgens (S. 184), og dette gælder særlig om Grav- ning af Smaagrøfter; Egen taaler jo en anselig Mængde Fugtig- hed, de stive Lerjorder lader sig selv ved en meget omfattende Afgravning vanskelig udtørre, og man opnaar slige Steder en langt større Virkning ved at kultivere tæt; de unge Planter be- sidder en stor Evne til at modvirke Arealets Forsumpning. Derimod vil man undertiden grave store Ledningsgrøfter, der kan bortføre Overfladevandet fra lavtliggende Terrainer, som staar paa Grænsen mellem Haardbund og Mose; Faldet kan i slige store Ledninger nøjes med at være temmelig svagt, og man vil ikke ganske kunne undgaa, at der staar Vand i Grøfte- bunden, men Faldet maa reguleres med stor Omhu, og Led- ningen omhyggeligt holdes ren. I Stedet for aabne Smaagrøfter burde man paa den svære Lerjord vistnok anvende Faskindræn, da man derved sparer en betydelig Del af Jordarbejdet. Grøften graves omtrent som en almindelig Drængrøft, fyldes til Dels med Kvas, der maaske bør bindes til Faskiner, og dernæst med Jord; Ledningen kan efter Erfaringer fra Lolland fungere godt i en Menneskealder eller mere, selv om der kun anvendes løst nedlagte Ris*). Et andet Arbejde, der ofte vil gaa forud for Egekulturen, er Indhegning af skovblottet Grund. Ifølge Forordningen af *) Modstridende Erfaringer med denne Art Dræn anføres i C. Dalgas: Svend- borg Amt, 1837, S. 63. H. Burckhardt (Säen und Pflanzen, 6. Auf!., Trier, 1893, S. 551) anbefaler at lægge afkvassede Grangrene i Bunden og frem- hæver Betydningen af, at Faldet ikke er for svagt.