Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KULTURENS FORBEREDELSE.
293
27 de September 1805 § 15 skal enhver Skov være »anordnings-
mæssigen indhegnet«, hvilken Fordring nærmere er præciseret
ved Hegns-Loven af 6 te Marts 1869 § 1. Bestemmelserne over-
holdes vel næppe i Praksis, og de gøres i hvert Fald kun gæl-
dende overfor saakaldte »Fredskove«, men af Hensyn til Skov-
freden maa vi have et tydeligt og varigt Hegn omkring Skov-
arealet, selv om den tilstødende Grund tilhører samme Ejer.
Træernes Skygge vil som oftest hindre os i at hegne med Hæk
paa Had Mark; Vandløb vil kun undtagelsesvis danne Skellet; Metaltraad
er ikke tilstrækkelig holdbart og kræver meget Tilsyn; i Alminde-
lighed vil vi da kun have Valget mellem Stengærde og Jordvold, af
hvilke Arter Hegn den sidste ubetinget er billigst og bør foretræk-
trækkes paa nogenlunde lerholdig og fast Jord, som kan give en varig
Vold. En almindelig Jordvold er 3—4 Fod høj og har en Bredde
foroven af 2l/2 —3^2 Fod, alt efter som den skal være bar eller be-
plantet; Bredden tiltager en halv Fod pr. Fod af Højden og er altsaa
Fig. 103. Opsætning af Jordvold, a viser, hvorledes Græstørvene udstikkes
b hvorledes de opsættes, c hvorledes de sammenføjes i et udgaaende Hjørne.
« og c er sete fra oven, b fra Siden; Volden tænkes sat ved den Side af a,
der er mærket med *. Maalestok 1 : 40.
forneden c. 4 — 6 Fod, i løs Jord noget mere; desuden giver man
Volden en Grund, der rager 1/2—1 Fod uden for til hver Side.
Volden bygges paa følgende Maade: Langs den skraat afstukne
Grund, hvis Midte bør falde i Skellinien*), opgraver man en Strim-
mel af Græstørven og kaster den som Fyld i Bunden af \olden,
dernæst udskæres den tilstødende Grønsvær ved lodrette Stik efter Snor
med en skarp Spade i lange 9 Tmr. brede Striber (Fig. 103), hvoraf
Jer atter ved skraa og noget hældende Tværsnit afstikkes Tørv med
en Overflade som et skævt Parallelogram og saa stor Tykkelse som
muligt. Det er mest bekvemt for Arbejderen at vende den venstre
Side til Volden; han tager hvert Stykke Tørv op for sig med Spaden
°g bærer det paa denne hen til Voldens Fod; her sæltes Stykkerne
tæt sammen i Forbundt med Græssiden udad, saaledes at han be-
gynder ved den Side, hvorhen Tørven hælder, klapper Skifterne og
stopper Indersidens Mellemrum med Jord; den lette Hældning faar
bolden ved, at Spaden, hvormed man afskar de enkelte Cxræstørv,
selv hældede. Ved Hjørner maa man afskære Tørvene efter hin-
anden, saa at Græssiderne slutter sammen, omtrent som de sammen-
stødende Lister i en Billedramme. Voldens Indre fyldes med Jord
fra den tilstødende Grøft, der efterhaanden graves langs Udsiden,
hvor Volden kun skal hegne fra denne Side, behøver man ikke at
•) Fra ældre Tid staar Skovens Hegn ofte helt paa Skovens Grund.