Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
294
EG.
bygge Bagsiden, ind mod Skoven, af Græstørv, men nøjes her
med at give den opkastede Jord en jævn Skraaning. I hvert Fald
paaføres og stanipes Jorden lagvis, hvorefter man til sidst forsyner
Volden med en llad Rygning af fast klappet Jord. Arbejdet begynder
i Lavningerne, for at Volden kan sætte sig uden at revne, efter-
haanden som det skrider frem. Naar en forfalden Vold skal
sættes i Stand, skærer man Trappetrin ind i den og fylder dem
med Jord eller Græstørv. Rejsning af Jordvolde i Hedeegne vil
blive omtalt senere ved Rødgranens Dyrkning.
Hvor der er Overflod paa store Sten, og hvor Grunden er fast,
sætter man undertiden et enkelt Stengærde i 4—5 Fods Højde af
raa eller kløvede Sten. Først graver man en Kasse, 1 Fod dyb,
2—3 Fod bred, med Skellinien i Midten, og lægger Jorden derfra
ind paa Skovens Side; paa den modsatte Side lægges Stenene, de
største nærmest ved Kassen saa at de nemt kan væltes ned i denne.
Stenene maa have tre gode Flader: Forside, Underside og Overside,
hvis man skal opnaa at faa et varigt Gærde; den længste Dimension
skal de have ind i Gærdet, og dettes Forside maa sættes lodret,
hvorved det med Aarene vil faa en svag Hældning, idet Jorden
sætter sig. Naar det andet Skifte Sten er sat, graver man en Grav
foran Kassen og lægger Jorden ind bag Stengærdet, hvor den stani-
pes med en Stavre. De mindste og længst bortliggende Sten væltes
nu til paa et Lad og sættes øverst i Gærdet, som dernæst mønnes
med en Græstørv og Jord, der klappes fast; endelig jævnes Gærdets
Bagside. Dobbelte Stengærder bygger man i vore Dage næsten al-
drig, og det samme gælder om Gærder af Sten uden Jord imellem.
Arbejdet begyndes ligesom ved Jordvolde i Lavningerne.
Jordvolde kan godt beplantes med Buske, eller med Træer der
lader sig stævne, f. Eks. Eg. Paa Stengærder maa man derimod
ikke plante Arter, hvis Rødder vokser saa rask, at de kan skyde
Stenene ud; man maa enten undlade at plante, eller man maa an-
vende Smaabuske som Tjørn og Kornel. Et smukt og varigt Hegn
faar man vistnok ved at lægge Planter af Eg eller Bøg vandret ind
mellem de to nederste Skifter Græstørv i Jordvoldens Yderside;
Planterne vil da vokse op langs Volden og kan senere studses,
stævnes og flettes sammen;
en Højde af 40—60 Fod.
maa man hegne med Grøft eller Stakit, og hvor Vandløb føres gen-
nem Hegnet, maa der sættes en Vandhæk af Lægter. Alt Hegnsarbejde
udføres bedst om Foraaret og, hvor øvede Folk haves, paa Akkord.
Til at bygge 100 Favne Jordvold medgaar vist omtrent 40 Dag-
værk, medens Arbejdet ved at sætte den samme Længde enkelt
Stengærde er omtrent 60 Dagværk, naar Stenene haves paa Stedet*).
Hvor Agerjord indtages til Skov, bør det være en fast
Regel, at hele Stykket tages under eet, selv om det ikke straks
kan tilkultiveres, og at den hidtidige Bruger saa længe som
undertiden skal de endog kunne naa
Hvor Grunden er blød og eftergivende,
•) Jfr. F. W. Trojel: Fuldstændig Afhandling om alle Slags Indhegninger,
1784. Holck og Mylus: Arbejdspriser i Skovene (Tidsskrift for Land-
økonomi 1870). Munter: Wall und Knick im Bremenschen (Aus dem
Walde H. 1, 1865).