UNDERGRUNDEN.
17
lader sig udføre i Laboratoriet, kan man godt selv ved Hjælp af
Sigter skille Jorden i Skelet og Finjord, i Sten, Grus, groft Sand og
fint Sand. En Bestemmelse af Støvjorden ved Slemning er allerede
noget vanskeligere. Kalkmængden kan man til Nød bestemme ved
at overhælde Jorden med fortyndet Saltsyre og skønne, om Blan-
dingen bruser mere eller mindre stærkt.
Fig. 8. Jordbor. Maalestok 1 : 8.
Lige saa vigtig som den kemiske Sammensætning er Jor-
dens fysiske Egenskaber, særlig Skørhed, Tæthed, Absorp-
tionsevne, Forhold over for Vand, Varmeforhold, hvilke sidste
vil blive nærmere omtalte i det følgende Kapitel. Jorden er
ikke blot det Sted, hvor Planten henter en stor Del af sin
Næring, men da Roden skal befæste Planten i Jordlaget og
trænge frem gennem dette, maa vi ønske, at det besidder en
vis Grad af Sammenhæng og
paa den anden Side en vis Skør-
hed. Fremdeles skal Plante-
loden aande i Jorden, som der-
for maa indeholde Hulrum, der
er fyldte med Luft, og denne
Luft maa kunne cirkulere no-
genlunde let, maa kunne for-
nyes, naar den ikke mere er
tilstrækkelig rig paa Ilt; under-
tiden kan Roden dog aande i
luftfyldt Vand. Ogsaa paa an-
den Maade er Jordens Pore-
volumen af Betydning, saaledes
indvirker dets Størrelse paa
Jordens Evne til at optage Fug-
tighed og holde paa den saavel
som paa Varmeforholdene. Jor-
dens Absorptionsevne, Evnen til at fastholde visse Nærings-
stoffer, saa at de kun i ringe Grad opløses af Jordvandet, er
selvfølgelig af stor Betydning for Planternes Ernæring*), men
hertil kommer, at Tabet af Absorptionsevne let kan føre til
højst skadelige Omdannelser i Jordbunden, hvilket vi bedst
forstaar, naar vi betragter de forskellige Humusformer, der fore-
kommer i Skoven.
*) Bestemmelsen af .Jordens Vægtfylde og Porevolumen kan udføres ved
Hjælp af simple Apparater og uden stoi-t Besvær; det samme gælder til
Dels om dens Absorptionsevne og dens vandholdende Evne. Se Odin
T. Christensen og C. F. A. Tuxen, Øvelser i kvantitativ og agrikultur-
kemisk Analyse, 1897.
2