Haandbog I Skovbrug

18 TERRAIN OG JORDBUND. De døde Planterester, der i Form af Løv, Naale, Kviste, Knopskæl o. Ign. Affald dækker Skovbunden, bestaar af or- ganiske Stoffer, en stor Mængde Vand og nogle Procent Mine- ralstoffer (Aske); i det organiske Stof er der en betydelig Mængde Kvælstof, men dog langt mere af Kulhydrater og deres Omdan- nelsesprodukter. Dette Affald virker som Gødning paa Skov- jorden; Bladene er langt rigere paa Aske og Kvælstof end Veddet, og en stor Mængde af de Stoffer, som Træet har op- taget og benyttet ved sin Vækst, vender gennem Løvfaldet til- bage ti] Jorden. Affaldet lejrer sig dog paa højst forskellig Maade, efter som det omdannes ved en simpel Formuldning eller tillige ved Dyrelivets Indvirkning; i første Tilfælde opstaar der Tørv eller Mor, alt efter Jordens og Luftens højere eller ringere Fugtighedsgrad; hvor Dyrelivet medvirker ved Omsæt- ningen, dannes der Muld eller, naar Jorden er oversvømmet, Dynd. Det er især P. E. Müllers Studier over Skovjord, der danner Grundlaget for vor Forstaaelse af disse Forhold og for den efterfølgende Fremstilling. Størst Betydning for Affaldsresternes, særlig Løvets, Om- sætning har Regnormene, der ofte forekommer i stor Mængde i Skovjordens øvre Lag. Ormen trækker de vaade, halvraadne Blade kræmmerhusformet ned i sit Rør, æder de blødere Dele, men levner Bladribberne, omdanner Stollerne i sin. Tarmkanal, hvor de blandes med Muld og mineralsk Jord, som den tillige fortærer, og udskiller Blandingen som en vaad Masse, der snart tørrer til smaa Knolde, hvis Form minder om Hestepærer eller maaske endnu mere om de større Hjortearters Ekskrementer. Ser man nærmere til, da vil man finde Jorden paa mange Steder dækket med smaa Tuer af saadanne Regnorme-Ekskre- menter, og Sten eller Grus, der ligger paa Jordens Överilade, vil hurtigt blive dækket med et Lag Muld, der er opstaaet ved Regnormenes Virksomhed. Dette kan iagttages paa enhver grusbelagt Skovvej, og det Lag, der saaledes aflejres, har endog vist sig at kunne vokse med en Femtedel Tomme om Aaret. Hvor Mulddannelsen foregaar niere sparsomt, er Tilvæksten ringere, big. 9 viser et Snit gennem Sidebanen al' den gamle Landevej oyer Geels Bakke (1ste Københavns Skovdistrikt). Omtrent 176a blev den nye Kongevej anlagt, og i over hundrede Aar har den ældre Vej da vistnok kun fungeret som en lidet jefærdet Skovvej, hvis Midte har et tydeligt og vedligeholdt Kørespor, men hvis Sider er dækkede af Løv og Plantevækst; den omgivende Bøgeskov er c. 90 Aar gammel. Vejen ligger i<lt dybere end det tilstødende Terrain, der har Fald mod