Haandbog I Skovbrug

29(5 EG. øvrige Bevoksninger var nogenlunde sluttede, men ikke rige paa Vedmasse; alle Afdelinger er nu renhuggede, med Undtagelse af at der henstaar nogle Træer paa Sporene. Tallene viser, at Hugsten, hvor der oprindelig fandtes en sluttet Bevoksning, har været næsten lige saa svag som paa Afdelinger, der er tilkultiverede med ud- priklede Bøgeplanter. Hvor Bevoksningen er Gran, stiller man lyst omtrent som i Bøgeskoven, medens Højskov af Ask, Æ1 og Birk saavel som Fyrrebevoksninger kun behøver at lysnes svagt; Kratskov be- handles som ved Bøgekultur (S. 182). Hvor der ikke er megen Fare for Nattefrost, kan man med Fordel rydde den største Del af Arealet, saa at der kun staar nogle Læbælter og Skygge- striber tilbage; den ryddede Jord lader sig nogenlunde let be- arbejde med Plov og Harve, selv om enkelte store Stubbe staar urørte, og den kan da et Par Aar dyrkes med Sæd eller Rod- frugter, hvorefter Egekulturen udføres ved Saaning i Sæd, som om Arealet var Agermark; eller man kan straks pløje eller harve Riller og kultivere i disse. En Forbedring af vor Ryd- ningsteknik vil lette Udførelsen af Egekultur paa gammel Skov- grund betydeligt, og Sæd, især Havre, kan meget godt trives paa Arealet, selv om der overholdes en Del af den gamle Be- voksning. Jorden bearbejdes omtrent som ved Bøgeforyngelse, dog saaledes at man lægger større Vægt paa en dyb Skørning af Underlaget, mindre paa en fuldkommen Omsætning af Overlaget. Da Egen ofte kultiveres paa Jord, der er meget vaad eller stærkt græsbunden, medfører dette, at Jordarbejdet gen- nemsnitlig bliver fuldt saa kostbart som ved Bøgekultur, men paa samme Jord vil de to Træarter kræve omtrent samme Ud- gift til Bearbejdning, og Egekultur paa Agermark kan udføres billigt, da Jorden er fri for Stubbe og Rødder, ofte tillige for Sten, Huller og Græstørv. Hvor der i Skoven findes god Muld og skør Overgrund, saaledes som i mange gamle Egeskove, kan man indskrænke Bearbejdningen til næsten intet; S vinedrift eller Stiksaaning vil her kunne give gode Resultater. Paa noget mere fast og græsbunden Jord bearbejder man stribevis med de Hakker, Plove og langtandede Harver, der er omtalte ved Bøgekultur, idet dog Kratskov ofte vil hindre os i at bruge Hestekraft; Hakken faar saaledes en ikke ringe Betydning for disse Kulturer, og Arbejdet maa udføres saa tidligt paa Vinteren, at den ophakkede Græstørv kan fryse igennem, hvilket if. Schäffer dræber mange af Rødderne. Totalpløjning paa Bøge- bund er af V. Neergaard anvendt paa Vemmetofte som For- beredelse til Plantning. Paa de sideste og stiveste Lerjorder,