Haandbog I Skovbrug

KULTURENS FORBEREDELSE. 297 saavel som hvor der findes et tykt Morlag, maa man grave Riller, og da Saaningen skal udføres i det tidlige Foraar, vil man slige Steder kun ved megen Paapasselighed naa at faa udført Jordarbejdet i rette Tid; ofte vil det tilmed være nød- vendigt, at Ler og Mor udsættes for Frostens smuldrende Virk- ning, saa at Gravningen altsaa maa udføres allerede inden Mid- vinter; den stive Lerjord vil, naar den først graves om Foraaret, blive vaad og fedtet eller haard og knoldet, alt efter som Vejret i Saatiden er fugtigt eller tørt. Hvad man ikke kan naa at grave om Efteraaret eller Vinteren, bør vente til umiddelbart inden Kullurens Udførelse, saa at Jorden ikke faar Tid til at paavirkes af Fora arets Vejrlig. Paa Agerjord bør man i Løbet af den Sommer, der ventes at ville give Agern, bearbejde Jorden, saaledes at den om Efteraaret er en god, ren Brakmark. Heri saar man en halv Tønde Rug pr. Td. Land; ved en saa tynd Udsæd vil Rugen ikke gaa i Leje og vil ej heller skygge for stærkt over de spæde Egeplanter. I Stedet for Vinterrug kan man ogsaa anvende Vaar- rug eller Havre, men denne sidste Sædart har dog Ord for at gøre Jorden meget uren. Til Saaningen furer man op med en almindelig Plov, men frembringer en dobbelt Fure omtrent som en Agerrind med bred flad Bund, og i mange 1 ilfælde vil Ege- nes Vækst fremmes ved, at man lader en Undergrundsplov eller Grubber bearbejde Furens Bund. Hvor Arealet er gammelt græsgroet Overdrev, kan der fore- komme en overordentlig sej Grønsvær, en virkelig Græsmor, som kun meget vanskeligt lader sig sønderdele med Plov og Harve*). Paa slige Steder bør man vistnok ofte tage en For- kultur med Birk, under hvis Paavirkning Mortørven efterhaanden Vil blive skørnet. Hvis man ønsker straks at dyrke Eg, maa Jorden behandles lige saa grundigt som en morklædt Lynghede, der forberedes til at bære Rødgran. Som ovenfor berørt vil det være ønskeligt, at en Del af de lette Jorder, der i vore Dage indtages til Skov, bliver til- kultiverede med Eg i Stedet for med Naaletræ. Fremtiden maa vise, hvor stort et Udbytte slige Anlæg at EgeskoA vil give, men Væksten i Hald Skov og flere andre Steder tyder paa, at *) Om denne Græsmor paa Bornholm se A. Steens Meddelelser i Beretning om Landbohøjskolens Skovbrugsekskursion Septbr. 1898, S. 41 (autogr.). Jfr. E. Wollny: Die Zersetzungen der organischen Stoffe, 1897, S. 203. Maaske er det ogsaa Græsmor, der i J. Landt: Forsøg til en Beskrivelse over Færøerne, 1800, S. 161, beskrives som »en af Græs-Rødder sammen- groet Masse, der er er graa, sej og sammenhængende«.