Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
298
EG.
det vil kunne blive ret anseligt; hvor de gamle Egekrat, hvis
Behandling omtales nedenfor (S. 326) faar Fred og Læ, vokser
de ofte op til anselig Højskov. Vigtigere er det dog, at Ege-
bevoksningerne kan bryde Naaleskovens Ensformighed. Løv-
skov, anlagt paa de friskeste og varmeste Voksesteder, vil i
Fremtiden virke som Læbælter, som Brandlinier og som Værn
mod Udbredelsen af Svampe og Insekter; Arealernes Form og
Størrelse inaa altsaa rette sig en Del efter naturlige Forhold,
men gennemgaaende bør Egekulturerne være virkelige Afde-
linger, ikke smalle Striber som de nuværende Læbælter og
Brandlinier. Jordbunden maa, hvor den er dækket af Lyng-
mor, piøjes og harves gentagne Gange, men Erfaringer fra Ege-
saaning i Læbælter paa Palsgaard og Feldborg Distrikter tyder
da ogsaa paa, at de unge Ege kan trives godt i gammel Hede.
I Regelen vil det dog vist være mest fordelagtigt at dyrke Jor-
den med Rug, inden man udsaar Agern, og Kulturen udføres
da som i anden Agermark.
Hvis muldet Bund er bevokset med Lyng, behøver Bear-
bejdningen næppe at være særlig grundig; pløjede eller hakkede
Striber vil være tilstrækkelige, og de mellemliggende Strimler
af Lyng vil beskærme Egekulturen mod Sol og Vind.
For Sandflugtsstrækningernes Naaleskove vil Bevoksninger
af Eg kunne faa en lignende Betydning som i Hedeplantagerne,
og Jordbundsbearbejdningen kan i Regelen indskrænkes til en
let Hakning, hvor man ikke nøjes med at stiksaa i Sandet.
Hvis vi kan frembringe større Strækninger Egeskov paa dette
Voksested, har det dermed faaet et Plantedække, der er mere
livskraftigt end en Skov af Bjærgfyr, og som i hvert Fald ikke
vil volde nævneværdige Udgifter i Fremtiden. Egebevoksninger
i det egentlige dybe Klitsand vil vel som oftest kun blive til
Kratskov, der maaske endog bør behandles ved Stævning; men
de Forsøg, der alt er gjorte paa at saa Eg i Klitsandet*), synes
os saa vellykkede, at de bør fortsættes og maaske ved Ændring
af Fremgangsmaaden udvides til alle de varmere og friskere
Dele af Klitterne. Kulturen vil muligvis blive noget dyrere
end en Plantning af Bjærgfyr, men sikkert er det ingenlunde,
naar man efterhaanden gennem Forsøg og Erfaringer har fun-
det den til hvert Sted mest passende Fremgangsmaade, og paa
den anden Side er Egen udrustet med liere udmærkede Egen-
skaber, som ikke findes hos Bjærgfyrren. Eg har Pælerod og
*) Jfr. J. P. F. Bang: De nord- og vestjydske Klitters Beplantning (Tidsskrift
for Skovbrug Bd. XII).