ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
298 EG. det vil kunne blive ret anseligt; hvor de gamle Egekrat, hvis Behandling omtales nedenfor (S. 326) faar Fred og Læ, vokser de ofte op til anselig Højskov. Vigtigere er det dog, at Ege- bevoksningerne kan bryde Naaleskovens Ensformighed. Løv- skov, anlagt paa de friskeste og varmeste Voksesteder, vil i Fremtiden virke som Læbælter, som Brandlinier og som Værn mod Udbredelsen af Svampe og Insekter; Arealernes Form og Størrelse inaa altsaa rette sig en Del efter naturlige Forhold, men gennemgaaende bør Egekulturerne være virkelige Afde- linger, ikke smalle Striber som de nuværende Læbælter og Brandlinier. Jordbunden maa, hvor den er dækket af Lyng- mor, piøjes og harves gentagne Gange, men Erfaringer fra Ege- saaning i Læbælter paa Palsgaard og Feldborg Distrikter tyder da ogsaa paa, at de unge Ege kan trives godt i gammel Hede. I Regelen vil det dog vist være mest fordelagtigt at dyrke Jor- den med Rug, inden man udsaar Agern, og Kulturen udføres da som i anden Agermark. Hvis muldet Bund er bevokset med Lyng, behøver Bear- bejdningen næppe at være særlig grundig; pløjede eller hakkede Striber vil være tilstrækkelige, og de mellemliggende Strimler af Lyng vil beskærme Egekulturen mod Sol og Vind. For Sandflugtsstrækningernes Naaleskove vil Bevoksninger af Eg kunne faa en lignende Betydning som i Hedeplantagerne, og Jordbundsbearbejdningen kan i Regelen indskrænkes til en let Hakning, hvor man ikke nøjes med at stiksaa i Sandet. Hvis vi kan frembringe større Strækninger Egeskov paa dette Voksested, har det dermed faaet et Plantedække, der er mere livskraftigt end en Skov af Bjærgfyr, og som i hvert Fald ikke vil volde nævneværdige Udgifter i Fremtiden. Egebevoksninger i det egentlige dybe Klitsand vil vel som oftest kun blive til Kratskov, der maaske endog bør behandles ved Stævning; men de Forsøg, der alt er gjorte paa at saa Eg i Klitsandet*), synes os saa vellykkede, at de bør fortsættes og maaske ved Ændring af Fremgangsmaaden udvides til alle de varmere og friskere Dele af Klitterne. Kulturen vil muligvis blive noget dyrere end en Plantning af Bjærgfyr, men sikkert er det ingenlunde, naar man efterhaanden gennem Forsøg og Erfaringer har fun- det den til hvert Sted mest passende Fremgangsmaade, og paa den anden Side er Egen udrustet med liere udmærkede Egen- skaber, som ikke findes hos Bjærgfyrren. Eg har Pælerod og *) Jfr. J. P. F. Bang: De nord- og vestjydske Klitters Beplantning (Tidsskrift for Skovbrug Bd. XII).