Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KULTURENS FORBERÈDELSE.
299
kan altsaa trænge ned i dybere Jordlag, hvor der findes Vand
eller Ler; Egen taaler Overfygning af Sandet, kan leve meget
længe og ødelægges vanskeligt af Insekter, Storm eller Svampe,
Udhugningen, der fremtidig meget let kan blive nødvendig i
Bjærgfyrreskoven, selv om den ikke betaler sig, kan bedre ud-
sættes, hvor Træarten er Eg. Det 100 Tdr. Land store, fro-
dige og stærkt frugtbærende Egekrat i Kjærgaard Klitplan-
tage*) vest for Varde vidner om, hvad Egen kan taale al ublid
Behandling og vanskelige Naturforhold. Ogsaa anden Steds i
Klitten findes der Egekrat, som enten maa være fremspirede i
Sandet eller have kunnet vokse op igennem det stadig til-
tagende Sandlag, der har lagt sig over en oprindelig frugtbar
Jordbund. En Udgravning af Rødderne paa nogle al disse
Kratbuske synes os at maatte have stor Interesse.
Selvsaaning er i nyere Tid kun anvendt et enkelt Sted, i
Ring Skov ved Horsens, hvor Ejeren, Kammerherre de Thygeson,
paa c. 50 Tdr. Ld. har frembragt en vellykket naturlig For-
yngelse, der vistnok er opslaaet ved Svinedrift omtrent 1S57.
Andre større Selvsaaninger findes saa vidt os bekendt ikke
her i Landet, men denne Foryngelsesmaade omtales saavel af
Schäffer som af G. W. Brüel fra Begyndelsen af det 19de
Aarhundrede, uden at man dog ved, i hvilket Omfang den har
været anvendt. Rundt om i vore Skove fremspirer imidlertid en
Mængde selvsaaede Ege, og under gunstige Forhold, hvor der
lindes sluttet gammel Egeskov og kan paaregnes rigelige Mæng-
der af Agern, burde naturlig Foryngelse forsøges hist og her,
ikke blot paa Lerjorder men ogsaa paa den lette Bund; selv i
Hald Egeskov findes der Pletter af Selvsaaning, fremkommen
ved Svinedrift. Maaske vil en Tilnærmelse til Holmehugst
(S. 244) her være ønskelig.
Langt vigtigere end Selvsaaning er dog kunstig Saaning.
Medens Agern meget let kan blive fordærvede undei Opbe\a
ringen, hvor denne ikke udføres med Omhu, besidder den
spæde Egeplante en stor Levedygtighed, ja med gode Agern ei
det i Grunden let at frembringe en god Kultur, naar man
vælger den rette S aat id, og selv om Irøet er mindre godt,
kan man dog arbejde sikkert, naar man tager del lette Hensyn
til Spireevnen. Efteraarssaaning kan udløres fra Begyndelsen
af November, saa snart Musene har søgt deres Vinteileje, og
*) Stedet kaldes »Løvklint«. Et 4 Aar gammelt Skud havde en Tykkelse
af 21 mm. (efter Tørring) og en Længde af c. n Meter; Veddet var ual-
mindelig tæt. De Agern, der fandtes i Efteraaret 1899, var meget store.