Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
300
EG.
indtil Frosten binder Jorden. Foraarssaaning bør udføres tidligt,
thi saa snart der begynder at komme Varme i Luften, taber
Frøet sig; allerede i Løbet af Februar og Marts kan en halv
Snes Procent miste Spireevnen, hvis Lagerrummet er for tørt,
og hvor Nedkuling anvendes, vil den let medføre, at Frøet
spirer om Foraaret, medens det, der opbevares i Hytte, vel
ikke spirer, men bliver for tørt.
Stærkest viser den skadelige Virkning af at saa sildigt sig, hvor
Jorden er leret; Prøvesaaninger i 1897 paa let, sandel Planteskole-
jord (Frederiksværk) viste ingen betydelig Nedgang fra 7de April til
21de Maj, ja selv i en Saaning, udført Ilte Juni, var Plantetallet
to Tredjedele, og ved Saaning i Midten af Juli to Femtedele, af det,
der fremkom i den tidlige Saaning; de Planter, der fremkom ved
Saaning efter 17de Juli, frøs af den følgende Vinter. Paa leret Jord
(Bregentved) var derimod Plantenlængden efter Udsæd d. 4de Maj
kun to Tredjedele, og efter Udsæd d. Ilte Maj kun en Tiendedel
af, hvad der fremkom ved Saaning i April Maaned. Ud over den
første Sommer bevarer Agern ikke deres Spireevne, naar de opbe-
vares paa almindelig Vis.
Ved at saa om Efteraaret eller i det tidlige Foraar opnaar
man i hvert Fald, at Planternes Voksetid bliver længere end
efter sildig Foraarssaaning, der paa leret Jord og i tørre Somre
kan skyde Spiringen ud til Skilningen af Juli. Man bør saa i
Marts eller i Begyndelsen af April, saa snart Jorden er optøet,
selv om den endnu langtfra er, hvad Landmanden kalder
»tjenlig«; de fleste Planter vil da først komme frem efter Mid-
ten af Juni, naar den værste Fare for Nattefrost er forbi; paa
særlig udsatte Steder bør man sikre Kulturen ved at holde en
tæt Skærm af Overstandere, eller man kan her udsætte Saa-
ningen særlig længe, eller endelig man kan anvende Plantning
det følgende Aar.
4 Tdr. virkelig gode Agern med en Spiringsprocent af 80
vil give c. 100 000 Planter, hvilket er tilstrækkeligt ved alminde-
lig Radsaaning paa Middeljorder, men hvis Spiringsprocenten
er mindre, f. Eks. (54, maa Udsædens S tørrelse forøges i til-
svarende Forhold, altsaa her fra 4 til 5 Tdr. Ved Efteraars-
saaning maa man gøre Regning paa, at en Del spiredygtige
Agern gaar til Grunde i Vinterens Løb ; hvor der findes en stor
Vildtstand af Hjortevildt, Grævlinger og Fasaner, maa Udsæden
ligeledes forøges, og en Rest af Frøel maa bevares til Efter-
saaning paa Pletter, der viser sig at mangle Planter. Paa sid
og leret Jord, hvor Spiringsprocenten almindelig er mindst,
medens det her er særlig ønskeligt at opnaa en stor Plante-
tæthed, bør man selv af gode Agern og om Foraaret anvende