ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
SAANING. 301 5 Tdr., medens man omvendt paa lette Jorder kan gaa ned til 3 Tdr., ja paa det lerfattige Sand maaske endog til 2 a 2*/2 Tønde gode Agern pr. Td. Land. Ved Foraarssaaning kan man, i Modsætning til hvad der gælder for Bøg, regne, at saa godt som alle spiredygtige uspirede Agern vil give Planter, og selv en stor Del af de spirede Frø vil udvikle sig, men faa en tve- eller tredelt Rod og maaske, hvor Spiringen er videre fremskreden, en tveget Top, saa at der synes at komme to Planter af eet Agern; undertiden er dette virkelig Tilfældet, men Tvillingfrø er dog vist ikke meget almindelige. Ved Udsaaningen inaa man idelig undersøge Frøets Godhed, der meget vel kan tabe sig fra Dag til Dag, saavel som Mængden af det anvendte Frø. Naar vi regner 1600 Favne Riller pr. Fd. Land, skal der pr. 100 løbende Favne saas en halv Skæppe for hver Tønde, vi vil anvende pr. Td. Land. En Udsæd af 5 Tdr. pr. Id. Land (à 1500 Fv. Riller) vil svare til 1 Pot paa lidt over 2 løbende Favne; iblandt de udsaaede Agern skal der være et spiredygtigt for hver Tomme af Rillens Længde, naar Spiringsprocenten er 80. Hvor man anvender et bredere Saabed, f. Eks. i brede hakkede, pløjede eller harvede Striber, vil Favnetallet blive mindre (jfr. S. 155, 158) og Frømængden pr. Favn følgelig større. Hvor dette Eftersyn for- sømmes, vil Arbejderne være tilbøjelige til at ødsle med det gode Frø, men saa for tyndt af det mindre gode; man kan vel faa dem til at saa 5 Tdr. pr. Td. Land af Agern med Spiringsprocent 64, men hvis denne er 80, gaar de næppe ned til 4 Tønder, og hvis den er 40, gaar de sikkert ikke op til 8 Tønder. En passende Dækning har stor Betydning lor Frøets Spiring, om end Agern ikke paavirkes saa stærkt som Bog al Fejl paa dette Omraade. Dæklagets Tykkelse afhænger i høj Grad af Jordarten. Hvis denne er stiv, leret og vaad, kan Frøet let blive kvalt, og en Dækning med 1—l1/? Tomme fin- delt Jord vil være passende; paa Middeljorder dækker man med l1/^—2 Tommer, og af det lette Sand kan man uden Skade an- vende 2—3 Tommers Dækning. Forsøg viste, at Dækning med over 4 Tmr. Lerjord næsten ingen Planter gav det første Aar, medens end ikke 8 Tmr. Sandjord hindrede Planterne i at komme op, naar Saaningen var tilstrækkelig tæt; hvoi Dæk- ningen med Lerjord havde været for tyk, kom en Del Planter op det følgende Aar. Jo stærkere man dækker, desto bedre er Frøet sikret mod Efterstræbelser i Foraarstiden, men Spiren svækkes ved at skulle bane sig Vej gennem et tykt Lag Jord, og den unge Plantes Voksetid forkortes; dog er Forsinkelsen ikke stor, selv om man dækker lidt stærkere end ovenfor nævnt. Tilsyneladende stemmer vel Kravet om en betydelig Dækning ikke med Egens Evne til Selvsaaning. De Agern, der falder paa