Haandbog I Skovbrug

____________________________________ KULTURHEGN. _____________ 313 har man anvendt Risgærde. Dernæst gjorde en vis Vildtmængde for hundrede Aar siden af mange Grunde langt mindre Skade end nu; Skovene var brogede, rige paa Lystræer, og paa Underskov der gav Næring, medens den nu kvæles af Skyggetræerne Bøg og Gran; Skoven gav mere og hyppigere Olden end nu, da den er bleven fat- tigere paa gamle kronerige og fritstaaende Ege; forhen fandtes der langt liere Skovenge og Sletter end i vore Dage, og medens vi kun har 10—20 pCt. af Arealet under Foryngelse, var for hundrede Aar siden ofte Halvdelen eller mere af den gamle Skov stillet til For- yngelse, samtidig med at Vildtet langt mere end nu havde Fred ude paa Markerne, hvorfor det til en vis Grad skaanede Skoven ; og hvis det gjorde for stor Skade, anvendte man en rationel Bortskydning fra de store samlede Kulturarealer. Endelig er mange Egekulturer fra hin Tid delvis mislykkede, men har bedret sig efter længe at have staaet i Stampe; andre er gaaede til Grunde; vi ser kun det gode og det middelgode; Resten er giort om*). Udgiften til Indhegning paavirkes kendeligt af Arealets Form og Størrelse, dog mest af den sidste. Et Kvadrat paa 20 Tdr. Land vil have en Omkres af 706 Favne eller pr. Td. Land 35 Favne, medens Omkresen af et Kvadrat paa 1 Td. Land er 158 Favne. En retvinklet Figur paa 20 Tdr. Land, hvis Længde er dobbelt saa stor som Bredden, har en Omkres af 748 Favne eller pr. Id. Land 37 Favne. Smaa Bugter og stumpe Vinkler paa Hegnslinien forøger kun i ringe Grad dens Længde. Meget store Arealer, f. Eks. samlede nye Skovanlæg, bør hegnes i mindre Stykker; en Indhegning paa 100 Tdr. Land eller derover vil sjældent være vildtfri, men ofte den bedste Saat paa Jagterne. Vi vil nu betragte de tre Former for Hegn, mellem hvilke vi kan vælge. Risgærde er temmelig billigt, og Mangler ved Hegnet opdages let. Det kan imidlertid ikke med Fordel flyttes, det brydes let itu og kastes af Vinden eller trykkes om af Snedriver. Kun hvor der liaves billigt eller endog værdiløst Gærdsel, og hvor man kan faa Folk, der er øvede i at vinde Gærde, bør dette Hegn anvendes. Man rammer Stavrerne ned med en Stavrebanker : en Kølle lavet al eet Stykke Træ, hvis tykkeste Del danner en stump yinkel med Skaftet og er formet paa L------------- ------- hvorved man undgaar at flække Stavrehovedet. Undersiden omtrent som en hul Haand, ___ ;____■ ■ Øverst vinder man et Par svære os slanke Stager, hvis tykke Ende om muligt bør staa - ~ ____’ Gærdet maa have Stavrerne, der sættes med 2 3 Fods Melleni- l1/, Fod ned i Jorden og rage 1/2 Fod op over Gær- ■ - - ’ • Hassel, Æ1 og Ask ’ ■ "j ; mest holdbart er Kvas af Gran men Tjørnegærder er vanskelige at vinde. Til 100 Fv. ■ 300 Kbf. Gærdsel, der er saa og hvis Værdi kan sættes til Kr., Transporten 10 Kr., Op- pr. Favn 65 Øre. Hvor der men ogsaa mod Harer, eller ud af Gærdet og støtte sig til nærstaaende Træer. Gærdet maa have en Højde af 5 Fod; rum, bør gaa 1 det, saa at deres samlede Længde bliver 7 t od. er varigere end Bøg og uafbarket Eg ; °g Slaaen, i 5 Fod højt Risgærde medgaar omtrent svært, at det kan »stavre sig selv«, 18 Kr. Hertil kommer Hugningen 12 sætningen 25 Kr. I alt 65 Kr., eller ikke blot skal hegnes mod Raavildt, ') Jfr. A. Oppermann: Bidrag til det danske Skovbrugs Historie 1786-1886.