Haandbog I Skovbrug

KULTURHEGN. 315 niere holdbart end de i ældre Tid meget anvendte Lægtehcgn og hegner langt bedre end disse saavel mod Mennesker som mod Hjorte- vildt; selv mellem tætsiddende vandrette Lægter kan et Raadyr klemme sig ind, og det springer hellere over en vandret Lægte end over et lodret Stakit. Dette er temmelig stærkt og kan godt flyttes; det sprænges ikke af Vildtet og kan let repareres, ligesom Huller og Beskadigelser let opdages. Det fornødne Træ aflægges til Stakitlægter i 4,/2 Fods Længde; Tykkelser paa 1—2 Tmr. anvendes runde; det der er 2—3 Tm. tykt, gennemskæres paa langs. Som Ræk (Slaaer) benyttes de 3—5 Tmr. tykke Rodender, der afkortes paa 12 Fods Længde. Endelig anvendes en Del 5—6 Fod lange runde eller halv- runde Stænger, af Tykkelse som Stakitlægterne, til Skraastivere ; hvor der mangler Gran af de angivne Tykkelser, maa man benytte noget sværere Træ. Hegnet sammensættes i 12 Fod lange Fag, hvortil hører 30—34 Stakitlægter, 2 Slaaer og 3 Stivere. Det stær- keste Hegn faar man ved at anvende lutter halvrunde 2—3 Inir. brede Lægter, og hvor man har tyndere rundt Materiale, maa det blandes med det gennemskaarne. Fagene maa laves nøjagtigt ens, saa at Lægterne rager lige langt ud over Slaaerne, og disse overalt har samme indbyrdes Afstand, omtrent 3 Fod. Lægterne sømmes paa med 21/, og 3 Tmrs. Traadsøm. I hver Slaa skæres der (Fig. 107) et Forblad ved den ene og et Bagblad ved den anden Ende ; Bladets Længde er 21/2 Tm., der følgelig strengt taget tabes paa Læng- den af hvert Fag. Hegnet opstilles saaledes, at Bladene fra to sammen- stødende Fag stemmes imod hin- anden og sømmes sammen ; dernæst sømmer man ved Sammenføjningen Fig. 107. Sammenføjning af to Fag Stakit. Den bageste Skraastiver er slaaet fra Faget til venstre, som der- næst er skilt fra det andet Fag. Maalestok 1 : 10. en Skraastiver bag hvert Blad i de øverste Slaaer, og endelig bliver en tredje, vandret Stiver an brag tværs over den nederste Slaa, saaledes at den sømmes ‘ist paa Skraastiverne og paa Slaaerne eller paa en Stakitlægte ( ig. < ; hertil anvendes Tms. Søm. Faget staar altsaa løst oven paa Jorden, støttet af Skraastiverne. Slaaerne vender indad mod Kultur- fladen. Hvor Terrainet hælder, faar man det mest holdbare Hegn ved at lade Slaaernes Retning være parallel med Jordens Overflade, medens Stængerne staar lodret, altsaa skævt paa Slaaerne. Hvoi der skal være en Indkørsel, sætter man to 6 Fod lange, 5—6 Tmr. tykke Pæle med et Mellemrum af 10-11 Fod og sømmer de til- stødende Stakitfag til Pælene samt udstyrer hver Pæl med to Klampe ; Indkørselen lukkes med et Fag af særlig let Materiale der hænges op, idet Enderne af de to Slaaer glider ned mellem Pælene og Klampene. Ved Tildannelsen spildes der altid nogle Topender og andet ubruge- ligt Træ, og vi vil for at være paa den sikre Side regne, at der til 100 Stkr. 12 Fod lange Fag medgaar omtrent 600 Kbf. Træ, 5500