Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
316
EG.
Stkr. 2l/2 Tms., 1500 Stkr. 3 Tmrs. og 1300 Stkr. 372 Tms. Søm.
Udgiften er omtrent: 600 Kbf. simpelt Træ 60 Kr.; Hugning og Til-
dannelse 60 Kr.; Kørsel 26 Kr.; Opstilling (med Tillæg af Søm)
50 Kr. I alt 196 Kr., eller pr. løbende Favn c. 1 Kr. Paa Bregentved,
hvor Stakithegn er anvendte til Beskyttelse for flere hundrede Tdr.
Ld. Kulturer, har disse gennemsnitlig krævet Anvendelsen af 26 Fag
Hegn pr. 1 d. Land. Hvis Prisen paa Granstager er højere end oven-
for antaget, bør man anvende stærkere gennemskaaret Træ, f. Eks.
1X1'/.j I'm. Stakitstænger, hvorved der spares en Del Materiale.
Udgiften til Istandsættelse af Hegnet
om en Afdeling (Juellinge
Distrikt I, 29) fra Som-
meren 1890 til Foraaret
1899 har været 8 Kr. pr.
100 Fag, og nu kan Heg-
net flyttes. For en anden
Afdeling (Thureby I, 18)
har Udgiften samtidig væ-
ret 25 Kr. pr. 100 Fag,
men her har Hegnet og-
saa lidt megen Overlast,
da Afdelingen ligger i en
Del af Distriktet, hvor
Jagten drives med særlig
Kraft, og noget af oven-
nævnte Beløb er vistnok
anvendt til Udjagning af
Vildt, saaledes at selve
Reparationen maaske kun
har kostet 15 Kr. pr. 100
Fag. Af de 10 Aar gamle
Hegn kan en stor Del
bruges endnu engang, saa-
ledes at deres Værdi rige-
ligt dækker Udgiften til
Træmaterialet.
Disse Stakithegn virker
først og fremmest som
Værn mod Hjortevildt,
hvorimod de ikke sikrer
Fig. 108. Stakithegn med Skraastivere. Tvær-
stangen er befæstet paa en af Stakitlægterne,
og de nederste SIaaer er skjulte i det høje
Græs. Maalestok 1 : 20.
mod Angreb af Harer, som kun kan holdes ude ved korte Pæle, ned-
rammede mellem Lægterne, eller ved finmasket Traadvæv der graves
lidt ned i Jorden eller befæstes ved Kroge til denne. Paa den anden
Side giver Traadvæv ikke saaledes som Stakittet Læ. Allerede Træ-
stængerne bryder Vindens Magt en Del, men hertil kommer, at der
snart langs Hegnet fremkommer en frodig Hæk af Buske, Slyngplanter,
Hindbær og talrige Urter, som danner et ypperligt Læbælte (Fig.
10!)). Hvor man hegner med Risgærde, lader det Vildt, der er sluppet
ind i Kulturen, sig undertiden kun vanskelig jage ud gennem et
aabnet Led. Derimod er det meget let at udjage Vildtet, naar man
har hegnet med Traadvæv eller med Stakit, thi man kan uden stor
Bekostning borttage en længere Strækning af Hegnet og derved aabne