KULTURHEGN.
317
Vildtet fri Udgang. Forsøgsvis burde man udstyre Indhegningen
med et Par Hjortespring, ad hvilke det indkomne Vildt selv kunde
begive sig ud i det fri.
Fig. 109. 8 Aar gammelt Stakithegn dækket med et Mylr af Gedeblad,
Hassel, Roser, Navr, Tjørn o. fl. Buske, der alle er fremkomne, efter at
Hegnet blev sat. Østerskov, Bregentved. Maalestok c. 1 : 60.
De Hegn, der er omtalte ovenfor, staar alle paa selve Jordens
Overflade eller paa en lav Vold. Hvor der, som det ofte er Til-
fældet ved nye Skovanlæg, allerede findes Jordvold eller Stengærde,
kan man nøjes med at sætte et lavere Hegn af Risgærde, Traadvæv
eller Stakit oven paa det gamle Hegn.
Egehøjskovens Omdrift vil endnu mindre end Bøgeskovens
kunne fastsættes bestemt, thi Priserne paa Gavntræ af Eg svingel
stærkt fra Aar til Aar, og selv om de forudsættes konstante, vil
Resultaterne af en almindelig Omdriftsberegning dog blive temme-
lig vage, saaledes at man uden Tab kan benytte eller overholde
Bevoksninger, hvis Alder ligger mellem 80 og 120 Aar :j. Rime-
ligvis vil Fremtiden endog bringe en Prisstigning for virkelig
gode og svære Effekter af Eg, saaledes at det bliver muligt
undertiden at udsætte Benyttelsen til det 140—150 de Aai, i
hvilken Alder Egen næsten altid vil være sund og staa med en
kendelig Tilvækst. Tarvelige Bevoksninger af denne Træart
bør forynges saa snart som muligt, og hvor den kun dækkei
en ubetydelig Del af Distriktets Areal, vil Hugsten af de enkelte
Bevoksninger vel som oftest rette sig efter andre Forhold end
dem, der direkte vedrører Egehøjskovens Økonomi. Af alle disse
Grunde bliver Egens Drift gennemgaaende meget fri, med stærke
Svingninger i Omfanget af den aarlige Hugst.
*) Jfr. Beregninger af G. Wilhjelm i Tidsskrift for Skovvæsen 1899, S. 128-
132, og A. Oppermann i Tidsskrift for Skovbrug Bd. VIII, S. 147-148.
Det vil formentlig være tilladeligt at nedsætte Rentefoden noget, naar
Omdriften sættes op.