Haandbog I Skovbrug

318 EG. I de 15 Aar fra 1874 til 1888, men dog især 1874 — 80, viser Priserne paa Egegavntræ her i Landet en stærk Nedgang*), medens noget tilsvarende saa vidt vi ved ikke forekommer i Udlandet. Dette mærkelige Forhold har rimeligvis mange Aarsager, men kan i hvert Fald til Dels forklares ved den store Tilbagegang i Træ- Skibsbyggeriet og ved Indskrænkningen i Landboernes Husbyggeri, hvilket sidste atter staar i Forbindelse med, at Salg af Fæstegods og deraf følgende Udflytning aftog stærkt i det lier omhandlede Tidsrum, som tilmed bragte trange Kaar for Landbrugerne. Aar- sagerne til den stærke Nedgang er altsaa for en stor Del kun forbi- gaaende og virker næppe kendeligt i vore Dage. Udhugningen i en smuk, ung, regelmæssig Egebevoksning bøl begynde ved 20 Aars Alder, undertiden allerede tidligere, thi Egen vokser i Ungdommen hurtigere end Bøgen. Til en Begyndelse vil Stamtallet ikke være meget mindre end i Bøge- bevoksninger af samme Alder, men det afvikles langt hurtigere, saaledes at det henved det 40 de Aar kun er halvt saa stort som i Bøgeskoven. Formaalet med denne Behandling er, at Egene vedligeholder en frodig Vækst uden at gro for stærkt i Grenene, saa længe Bullen skal forlænges ved Oprensning. Der maa ikke dannes Kerne i de Grene, som Træet skal afkaste, og de maa derfor ikke blive over 1—172 Tomme tykke, for- inden de gaar ud. Naar man har frembragt en Bul saa høj, som man ønsker og som Naturforholdene tillader, maa de Træer, der skal over- holdes til Omdriftens Slutning, stilles saa frit, at ingen Gren i Kronen beskadiges af Nabotræerne, der maa hugges, saa snart de gøi Skade. Denne stærke Reduktion foregaar omtrent mellem det 40 de og 60 de Aar og medfører, at Bevoksningens Slutning bliver fuldstændig brudt; man hugger hele Tilvæksten, og den staaende Vedmasse holder sig altsaa konstant. Medens Stam- tallet ved denne Behandlingsmaade i Løbet af 20 Aar formindskes til en Tredjedel eller endnu stærkere, bliver kun Halvdelen af det tilbageværende Antal Træer borthugget i de næste 60 Aar, hvor Stamtallet pr. Td. Ld. gaar ned fra c. 100 til c. 50; den staaende Vedmasse tiltager samtidig stærkt, og Bevoksningen ender med at være fuldstændig sluttet. Den regelmæssige Gang i Udhugningen forstyrres kun sjældent ved Angreb af Insekter eller Svampe, men Storm og Isslag kan undertiden ødelægge 1 oppen paa en Del af de store og velformede Træer, der var bestemte til Overholdelse. Ved den ovenfor fremstillede Behandling opnaar vi at frem- bringe de største almindelig efterspurgte Effekter i Løbet af ) Jfr. P. E. Müller i Tidsskrift for Skovbrug Bd. XII, S. 306.