UDHUGNING.
319
120 Aar; vi vinder en stor og værdifuld Udhugningsmasse 1
den første Tredjedel af Bevoksningens Liv, og Hovedbenyttelsen
bliver lige saa stor, men langt mere værdifuld end ved en
svagere Udhugning. Paa gode Voksesteder vil Tykkelsen (Dia-
meteren) paa de større Træer vokse 1 lomme i 5 Aai, og
Kroneforholdet vil efter-
haanden stige fra 0.4 til
0.5 eller noget mere, saa-
ledes at man ved 120 Aars
Alder har pr. Td. Land c.
50 Stammer med en Dia-
meter i Brysthøjde af 24
Tmr. og en grenefri Bul
paa 35—40 Fod (Fig. 110).
Den her beskrevne Udhug-
ningsmaade skyldes C. V.
Oppermann, der ligesom
i Bøg reducerer Stamtallet
særlig hurtigt i Mellem-
aldrene ; andre Skovbrugere
(Reventlow, Wellendorf,
A. C. Oppermann) har fore-
taget en jævnere Afvikling,
atter andre har anvendt
en langt svagere Udhug-
ning, der imidlertid efter
G. Wilhjelms forannævnte
Undersøgelser afgjort er
ufordelagtig. Nedenstaa-
e«de Tal viser Forholdet
mellem de tre Behandlings-
niaader, idet vi dog maa
fremhæve, at Petersgaard er
det bedste af de tre Vokse-
steder*). Tallene gælder
for 1 Td. Land efter Ud-
hugning og er fundne paa
Angivelser for Bøg (S. 230).
Som Følge af den svage
har Træerne efter Udhugning i 110 Aars Alder kun en Diameter
Fig. 110. Stærkt udhugget Egebevoksning,
114 Aar gammel, c. 80 Fod høj. Prøvefladen
ved Bremerhus, Bralietrolleborg, fotogr.
Febr. 1899. Undervæksten, der sidste Gang
blev stævnet i 1881, bestaar af Bøg, Avnbøg,
Hassel Hægebær, Ahorn, Hvidtjørn og
Stikkelsbær; Krattet, hvis Højde er 5-16
Fod, dækker Jorden godt, men vil næppe i
Fremtiden give noget nævneværdigt Ud-
bytte og vil ikke kunne volde synderlig Van-
skelighed ved en Foryngelse af Egeskoven.
lignende Maade som de tilsvarende
Udhugning paa Petersgaard Distrikt
*) De tre Tilvækstoversigter findes i Tidsskrift for Skovbrug Bd. VIII, S. 73,
Tidsskrift for Skovvæsen 1896 S. 242 og 1899 S. 114.