Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
-
320
EG.
Stamtal i Alderen 30 50 70 90 110 Højde, Fod, i Alderen 30 50 70 90 110
Brahetrolleborg . Holsteinborg .... Petersgaard 730 166 72 54 51 980 225 95 54 — 1300 470 230 130 90 36 59 72 76 77 32 56 69 75 — 33 54 68 77 81
af 1.31 Fod, medens det tilsvarende Tal for Brahetrolleborg er
1.94 Fod; Tykkelserne forholder sig omtrent som 2 til 3. I
Tyskland forekommer endnu langt svagere Udhugning end den,
vi kender fra Petersgaard.
Hvorledes den stærke Udhugning virker paa Jordbunden,
skal senere blive omtalt. For Træernes Skyld er det meget
vigtigt, at Stamtallet afvikles saa jævnt som muligt. En pludselig
og voldsom Forandring i Lysforholdene vil bevirke, at Stammen
dækkes af Vandris, der skader Væksten og forringer Veddets
Godhed. Derimod vil 1 ræer, som gradvis vænnes til en friere
Stilling, bevare Stammen nogenlunde glat og fri for Vandris; i
en velplejet midaldrende Egebevoksning skal der være færre
Vandris paa de store Træer end paa de undertrykte. Af de to
Egearter er Vinteregen mindst udsat for at faa Vandris, ligesom
den har Ord for at rense sig bedre end Stilkegen. Da Egens
Krone ogsaa lider meget ved Forsømmelse af Udhugningen,
maa man nøje vaage over, at der hugges ofte, men saa lidt ad
Gangen som muligt, Udhugningsperioden maa paa ingen Maade
være længere end i Bøgeskoven (S. 225). En Maalestok for, at
man i de yngre Bevoksninger har hugget passende stærkt, er
det, at de Skud, der fremkommer fra Stubbene af de fældede
I læer, kun udvikler sig svagt og sygnende; de maa ikke kunne
brede sig til store, gennem mange Aar levende Buske. I den
ældre Bevoksning vil der være mere Lys, men her kvæles Egens
Rodskud af Underskoven. Selv ved den svageste Udhugning
vil der med 1 iden danne sig aabne Bælter mellem Kronerne,
der aldrig saaledes som Bøgeskovens griber ind i hverandre.
Trods al anvendt Omhu vil man dog
undgaa Vandris paa de Stammer, der skal overholdes gennem
hele Omdriften. Disse Vandris bør fjernes,
ikke ganske kunne
men det anbefales
ikke at forhaste sig med Grenekapning*), først naar Risene
*) Om Grenekapning jfr. C. V. Oppermann: Om Opelskning af Egetræ (citeret
S. 335); W. Gyldenfeldt i Tidsskrift for Skovbrug Bd. IV; J. Bang: Lidt
om Grenekapning (Foredrag i Forstlig Discussionsforening) 1898; G. Hempel:
Die Ästung des Laubholzes, insbesondere der Eiche (Mittheilungen aus
dem forstlichen Versuchswesen Österreichs H. XVIII, 1895). Sidstnævnte
Værk indeholder talrige Afbildninger og Forsøgsresultater.