ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
- 320 EG. Stamtal i Alderen 30 50 70 90 110 Højde, Fod, i Alderen 30 50 70 90 110 Brahetrolleborg . Holsteinborg .... Petersgaard 730 166 72 54 51 980 225 95 54 — 1300 470 230 130 90 36 59 72 76 77 32 56 69 75 — 33 54 68 77 81 af 1.31 Fod, medens det tilsvarende Tal for Brahetrolleborg er 1.94 Fod; Tykkelserne forholder sig omtrent som 2 til 3. I Tyskland forekommer endnu langt svagere Udhugning end den, vi kender fra Petersgaard. Hvorledes den stærke Udhugning virker paa Jordbunden, skal senere blive omtalt. For Træernes Skyld er det meget vigtigt, at Stamtallet afvikles saa jævnt som muligt. En pludselig og voldsom Forandring i Lysforholdene vil bevirke, at Stammen dækkes af Vandris, der skader Væksten og forringer Veddets Godhed. Derimod vil 1 ræer, som gradvis vænnes til en friere Stilling, bevare Stammen nogenlunde glat og fri for Vandris; i en velplejet midaldrende Egebevoksning skal der være færre Vandris paa de store Træer end paa de undertrykte. Af de to Egearter er Vinteregen mindst udsat for at faa Vandris, ligesom den har Ord for at rense sig bedre end Stilkegen. Da Egens Krone ogsaa lider meget ved Forsømmelse af Udhugningen, maa man nøje vaage over, at der hugges ofte, men saa lidt ad Gangen som muligt, Udhugningsperioden maa paa ingen Maade være længere end i Bøgeskoven (S. 225). En Maalestok for, at man i de yngre Bevoksninger har hugget passende stærkt, er det, at de Skud, der fremkommer fra Stubbene af de fældede I læer, kun udvikler sig svagt og sygnende; de maa ikke kunne brede sig til store, gennem mange Aar levende Buske. I den ældre Bevoksning vil der være mere Lys, men her kvæles Egens Rodskud af Underskoven. Selv ved den svageste Udhugning vil der med 1 iden danne sig aabne Bælter mellem Kronerne, der aldrig saaledes som Bøgeskovens griber ind i hverandre. Trods al anvendt Omhu vil man dog undgaa Vandris paa de Stammer, der skal overholdes gennem hele Omdriften. Disse Vandris bør fjernes, ikke ganske kunne men det anbefales ikke at forhaste sig med Grenekapning*), først naar Risene *) Om Grenekapning jfr. C. V. Oppermann: Om Opelskning af Egetræ (citeret S. 335); W. Gyldenfeldt i Tidsskrift for Skovbrug Bd. IV; J. Bang: Lidt om Grenekapning (Foredrag i Forstlig Discussionsforening) 1898; G. Hempel: Die Ästung des Laubholzes, insbesondere der Eiche (Mittheilungen aus dem forstlichen Versuchswesen Österreichs H. XVIII, 1895). Sidstnævnte Værk indeholder talrige Afbildninger og Forsøgsresultater.