ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
323 UDHUGNING. Den ovenfor beskrevne omhyggelige Behandling kan man kun overkomme at give de Træer, af hvilke vi virkelig ventei at faa værdifuldt Gavntræ. Vi maa tidlig udsøge og mærke disse Træer, saa meget mere som Egens Spredningsevne ei kendelig mindre end Bøgens, og Egekulturernes store Regel- mæssighed gør Kampen mellem Individerne særlig haard, sam- tidig med at den letter Udmærkningen af Hovedtræer. Dette Arbejde bør allerede udføres, naar Bevoksningen har naaet en Alder af 25—30 Aar, og bør da omfatte c. 200 Træer, af hvilke kun den ene Fjerdedel overholdes til Omdriftens Slut- ning. Til Mærke kan man ligesom i Bøgeskoven (S. 233) an- vende en Ring af gul Oliemaling, men efterhaanden vil Ren- holdelsen af Bullen gøre Træet let kendeligt. Saa længe Op- rensningen endnu ønskes fortsat, maa Hovedtræerne ikke stilles ganske frit, men der maa tages særligt Hensyn til dem ved Udhugningen, saa at de altid kan udvikle sig kiaftigt. En underste Etage findes i tætte, ganske unge Egebesaa- ninger, men den lever ikke længe nok til at faa kendelig Be- tydning for Udhugningen i almindelige Bevoksninger, hvorimod den kan bidrage til at dække Jordbunden, hvor vi tidligt maa foretage en Udtynding af særlig tætte og regelmæssige Saaninger. Medens Egehøjskovens Udhugning i Almindelighed har været Genstand for talrige Diskussioner, er Litteraturen meget fattig paa Anvisninger til Behandlingen af vore mange uregel mæssige Egebevoksninger, hvis hyppigst optrædende Former skal omtales her. Blandede Bevoksninger kan i Regelen temmelig let befries fra den eller de indsprængte Lystræer, og i mange Tilfælde vokser Egen taalelig godt sammen med Æ1 og Fyr, medens den c nei Pisket af Ask, Lærk og Birk. Af Skyggetræerne passer Avnbøgen godt sammen med Eg, hvorimod denne vanskelig kan sejre over indblandede Bøge eller Rødgraner, der langt snarere fortrænger Egene, hvis Krone indskrænkes stærkt, medens Stammen er besat med tykke tørre Grene, der vidner om, at Magtfordelingen i Begyn- delsen har været en anden. Noget virkelig godi naar man1 sjæ1^ at frembringe af en Egebevoksning, der har været stærkt blandet med Skyggetræer, hvis Højdevækst kappes med Egens; underti en vil man ved at stævne Bøg og Ahorn kunne danne et godt Bund- krat, samtidig med at Egene bliver befriede fra deres Konkurrenter. En stamfattig Bevoksning med jævn Fordeling, f. Eks. en vid, men vellykket Plantning, vil give grenede 1 ræer, og Beskæ- ring maa her anvendes langt mere end i den regelmæssige, stamme- rige Ungskov Hvis den oprindelige Planteafstand har været meget stor, 6—12 Fod hvilket kan forekomme, vil mange Ege have Form som Æbletræer, ’ og en saadan Bevoksning bør ikke bevares, men forynges saa snart som muligt. 21*