Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
323
UDHUGNING.
Den ovenfor beskrevne omhyggelige Behandling kan man
kun overkomme at give de Træer, af hvilke vi virkelig ventei
at faa værdifuldt Gavntræ. Vi maa tidlig udsøge og mærke
disse Træer, saa meget mere som Egens Spredningsevne ei
kendelig mindre end Bøgens, og Egekulturernes store Regel-
mæssighed gør Kampen mellem Individerne særlig haard, sam-
tidig med at den letter Udmærkningen af Hovedtræer.
Dette Arbejde bør allerede udføres, naar Bevoksningen har naaet
en Alder af 25—30 Aar, og bør da omfatte c. 200 Træer, af
hvilke kun den ene Fjerdedel overholdes til Omdriftens Slut-
ning. Til Mærke kan man ligesom i Bøgeskoven (S. 233) an-
vende en Ring af gul Oliemaling, men efterhaanden vil Ren-
holdelsen af Bullen gøre Træet let kendeligt. Saa længe Op-
rensningen endnu ønskes fortsat, maa Hovedtræerne ikke stilles
ganske frit, men der maa tages særligt Hensyn til dem ved
Udhugningen, saa at de altid kan udvikle sig kiaftigt.
En underste Etage findes i tætte, ganske unge Egebesaa-
ninger, men den lever ikke længe nok til at faa kendelig Be-
tydning for Udhugningen i almindelige Bevoksninger, hvorimod
den kan bidrage til at dække Jordbunden, hvor vi tidligt maa
foretage en Udtynding af særlig tætte og regelmæssige Saaninger.
Medens Egehøjskovens Udhugning i Almindelighed har
været Genstand for talrige Diskussioner, er Litteraturen meget
fattig paa Anvisninger til Behandlingen af vore mange uregel
mæssige Egebevoksninger, hvis hyppigst optrædende Former
skal omtales her.
Blandede Bevoksninger kan i Regelen temmelig let befries
fra den eller de indsprængte Lystræer, og i mange Tilfælde vokser
Egen taalelig godt sammen med Æ1 og Fyr, medens den c nei
Pisket af Ask, Lærk og Birk. Af Skyggetræerne passer Avnbøgen
godt sammen med Eg, hvorimod denne vanskelig kan sejre over
indblandede Bøge eller Rødgraner, der langt snarere fortrænger
Egene, hvis Krone indskrænkes stærkt, medens Stammen er besat
med tykke tørre Grene, der vidner om, at Magtfordelingen i Begyn-
delsen har været en anden. Noget virkelig godi naar man1 sjæ1^
at frembringe af en Egebevoksning, der har været stærkt blandet
med Skyggetræer, hvis Højdevækst kappes med Egens; underti en
vil man ved at stævne Bøg og Ahorn kunne danne et godt Bund-
krat, samtidig med at Egene bliver befriede fra deres Konkurrenter.
En stamfattig Bevoksning med jævn Fordeling, f. Eks.
en vid, men vellykket Plantning, vil give grenede 1 ræer, og Beskæ-
ring maa her anvendes langt mere end i den regelmæssige, stamme-
rige Ungskov Hvis den oprindelige Planteafstand har været meget
stor, 6—12 Fod hvilket kan forekomme, vil mange Ege have Form
som Æbletræer, ’ og en saadan Bevoksning bør ikke bevares, men
forynges saa snart som muligt.
21*