Haandbog I Skovbrug

328 EG. Egen »i højere Grad end noget andet Træ forener Præget af Styrke og Skønhed«, hvilket skyldes de gamle Træers kæmpemæssige Stør- relse, deres kraftige og bugtede Grene, den knudrede Bark, (te friske Skud der fremkommer endnu efter at Træet har mistet sin Krone, og Stammen er bleven hul; selv som Ruin er Egen smuk. I August og September, naar Bøgen og de fleste andre Løvtræer har tabt deres Friskhed, staar Egen i sin skønneste Løvpragt; Foraarsskudde- nes kraftige Grønne danner, ikke mindst hos den unge Opvækst, en smuk og ejendommelig Modsætning til <ie fint rødlige eller lyse- grønne Sankthansskud. Senere hen paa Efteraaret affarves Ung- skovens Løv paa højst forskellige Tider, saaledes at der findes mørkegrønne Bladmasser Side om Side med gule eller brune. Om Vinteren taber Opvæksten de fleste Blade, medens unge Bøge kan staa som bladrige »Rødløvspurrer« ; men de gamle Ege beholder længere end Bøgen deres visne kobberfarvede Blade, der er varigst og smukkest hos Vintereg. Hertil kommer, at Egen kan taale at staa frit paa Plæner, naar den gradvis vænnes dertil, og at Under- vækst af Hassel eller andre Buske kan gøre Lystskoven lun og uigennemsigtig, medens et rigt Flor af Blomster kan trives under Egenes lette Skygge; ogsaa Dyrelivet er rigere her end i Bøgeskoven. Endelig har det stor Betydning, at Egens Levealder er høj. »Naar en Eg er 300 Aar gammel, er den endnu i sine bedste Aar, hvor- imod Bøge af denne Alder lider af Affældighed« (Vaupell). Maaske har dette Forhold fremkaldt den almindelige Mening, at Egen vokser langsomt i Ungdommen og derfor ikke fortjener at dyrkes i Lyst- anlæg, som gerne hurtigst muligt skal vokse op. Et Par Eksempler vil vise, hvor urigtig denne Opfattelse er. I 1890 blev der ved Herre- sædet Bregentved udført en Plantning i Riller med 1 Aar gamle Ege, hvori der blev indblandet Lærk; 7 Aar efter var Kulturen sluttet og havde Udseende som Ungskov, saa at man kunde gaa i Skygge af Træerne, og nu, ved Udgangen af 1899, er Bevoksningen 12 -15 Pod høj. britstaaende Ege, som den nuværende Besidder af Lystrup, Grev Chr. Moltke, lod plante i 1866, er nu, i en Alder af c. 42 Aar, over 50 Fod høje, medens Stammernes Diameter i Brysthøjde er indtil 20 Tmr. Én hundredaarig, stærkt udhugget Egeskov som paa Fig. 110 (S. 319) vil være en værdifuld Bestand- del af Lystskov, Park og lignende Anlæg. De gamle Ege angribes af en Række Svampe: Stereum hirsutum, Fistulina hepatica og Po- lyporus sulphureus, som man maa stræbe at begrænse ved en for- standig Hugst og ved Indsamling af Frugtlegemer. Om Egehøjskovens Udbytte haves kun mangelfulde Oplys- ninger. Paa Grundlag af lignende Undersøgelser som i Bøge- skoven maa vi antage, at Egens Udbytte er omtrent tre Fjerde- dele af Bøgens, saaledes at den rationelt behandlede Egehøjskov paa gode Voksesteder vil kunne give c. 120 Kbf. om Aaret, naar Barken medregnes *). Ved Udmaaling af c. 103 Aar gamle ) En stor Del af de efterfølgende Oplysninger skyldes de HerrerSkovriderne F. Andersen, E. Koch, P. Koch, P. Wegge, Forstraaderne Bornebusch og Wegge samt Forstkandidat V. Larsen.