Haandbog I Skovbrug

327 STÆVNINGSSKOV. maaske Popler eller Birk; Rødgran kan vel ogsaa drlve E»ene Jf’ men vil ofte senere undertrykke dem, samtidig med at den selv bliver pisket slemt af de skråtstillede, kraftige Egeskudog hvor der findes aabne Pletter med Lyngmor, vil denne he™rae n Vækst; Hvidgran vilde vistnok være at strække for Rødgranen men angribes mere end denne af Oldenborrer der kan optræde massevis i Egekrattene* **)). En let Hakning af Kvadrat®r ;aa de aabne Smaapletter vil maaske kunne fremkalde en Del naturlig p vækst, da Krattene ofte bærer mange Agern. Ved den sene handling kan Grenekapning ofte være nødvendig De ave kry- bende Krat, der vistnok har eksisteret som saadanne i 1flere b drede Aar, vil ikke mere kunne bringes til at vokse opa d g Indfredning fra Krattenes værste Fjende, Hedefaare , >irke m- list selv paa disse Smaapurrer. De har i hvert Fald ofte bevaiet Jordbundens skøre, muldede Tilstand, og de bør andre Træarter paa den Maade, at man saa vult muligt bevarer de gamle Krat; en skaanselløs Borthugmng vil let føre til, at Ljngen tageriu71andete vidtstrakte Mellemskove er Egen det vigtigste Træ og denne Driftsform har opnaaet cn betydelig Udvikling saavej l Praksis som i Litteraturen. Over en Underskov, der stævnes hades Overstandere af forskellige Aldre i jævn og regelbunden Blandm saaledes at de yngste Aldersklasser er talrigst repræsenterede Over skoven holdes ikke sluttet, men behandles med hensyntagen hl Un- derskovens Vækst; Hugsten udføres samtidig i Undersiov o Ov skov, og Oprensningen af Egene opnaas for en stor De.ved Grene, kapning. Deres Tilvækst er god, da de staar temmelig > « Underskoven beskytter Jordbunden godt men begge lindes ogsaa i vor stærkt udhuggede og tidligt underkulhverede Lge- højskov, hvis Udbytte af Gavntræ rimeligvis er større ^Mellem skivens. I ældre Tid har man især paa Petersgaards Di s nkthaft en rationel Mellemskovsdrift med Undervækst af Hassel til Baand kæppe og Hammerskafter i 5-8 aarig Omdrift menj eftertanta gik man over til at bevare et stort Antal Ege, hvilket skadede Hassel SkOVeFor )Saa vidt man vil anvende Holmehugst i E^°v®ne Pa* magre, tørre og vindudsatte Steder, bør man vistnok; af de to . foretrække Vinteregen, der taaler mest S ygge, > Bevoksningen er Kronen og giver rigelige Mæn|J,er være at foretrække for sluttet. Ogsaa til Plantning ! AHeer J Voksesteder, der tiltaler Stilkegen, hvorimod denne i hvert bala 1 onnaar begge Arter lige meget, bør øvendes; ii y- < har E en langt anseligere Størrelse end Vinteie^ Langt videre er dog dens Anvendelse i Lystskove og Parker, hvor den fortjene at have Forrangen for alle andre Løvtræer. Med Rette siger Vaupell, at *) Jfr. G. Morville: Oldenborrens Angreb paa Naaletræer, i Tidsskrift for Landøkonomi 1869. **) Jfr. bl. a. Chu. Vaupell: De danske Skove, 1863, S. 193.