Haandbog I Skovbrug

DE FORSKELLIGE HUMUSFORMER. 21 'miet), Djævelsbid (Siiccisa pratensis), Hestegræs (Holens mollis) og, undertiden i stor Mængde, Blaatoppet Koføde (Melampyrum nemo- rosnm). Paa fugtige Sieder optræder Læbeløs (Åjuga replans), Milt- urt (Chrysospleninm alternifolium), Springbalsamine (Impatiens Noli tangere), Pengebladet Fredløs (Lysimachia nummularia) og forskellige bregner. Naaleskovenes Muldbund er i de unge Bevoksninger nøgen, men dækkes senere ofte af langstænglede, bløde Mosser, og hvor der er rigeligere Lys tillige af Græs; men tinder gamle Bevoksninger af Rødgran og Ædelgran kan Surkløveren (Oxalis acetocella), der i løvskov ikke er nogen udpræget Muldplante, opnaa en overordentlig frodig Udvikling, saa at den ganske dækker Bunden. I den muldede Hede forekommer der Græs og Mos (Hypnum) mellem Lyngen, medens Laver og Revling (Empetrnin nigrum) mangler eller kun spiller en underordnet Rolle. Under den mørke, smuldrede, grynede Muld*), der i Regelen har en Tykkelse af 1—3 Tommer og indeholder højst 10 pCt. Huinusstoffer (Mængden bestemt paa lufttør, stenfri Jord), kom- iner den skøre, af Dyr og Planterødder bearbejdede, gullige, graalige eller brunlige Overgrund, hvis jævnt ensartede Farve °g Sammenstilling vidner om, hvor stærkt Bearbejdning og Sammenblanding har virket. Fig. 11 viser en Profil Ira gam- mel, c. 100 Fod høj Bøgeskov ved Bregentved. Under 1—2 Tnir. Muld findes 12—14 Tmr. Overgrund, der gaar temmelig umærkeligt over i Undergrunden; denne bestaar af Ler, der bliver noget tættere nedefter, men ellers beholder samme Farve °g Beskaffenhed i 6 Fods Dybde, kun hist og her afbrudt af sniaa Sandaarer. Bunden dækkes af de sædvanlige Muldplan- ter, især Skovmærke, Anemone og Enblomstret Flitteraks; i Slutningen af Juni 1898 var her 41 Regnorme paa en Kubik- alen, men mange af dem var smaa og har maaske tilhørt de mindre Arter, der ifølge P. E. Müller kun lever i Overfladen og ikke bidrager væsentligt til Overgrundens Bearbejdning**). Samme Forfatter angiver, at Antallet af Regnorme paa den ty- piske Bøgemuld vistnok beløber sig til adskillige Millioner pr. Td. Land, hvorefter vort ovennævnte Tal vel snarere er lavt end højt. At en saadan Vrimmel af rodende Smaadyr maa have stor Betydning for Overgrundens hele Bygning, er indlysende, men deres Virkning er i øvrigt ogsaa godtgjort gennem Forsøg I Overensstemmelse med P. E. Müllers »Studier over Skovjord« forstaar vi ved »Muld« kun det øverste, forholdsvis humusrige Lag, medens samme Forfatter senere (Om Regnormenes Forhold til Rhizomplanterne, 1894, f- Eks. S. 87 [133]) lader Benævnelsen »Muld« tillige omfatte den muldede Overgi’und. Denne sidste Terminologi er ogsaa anvendt af Boas (Forst- zoologi, 1896—98, S. 419 o. fig.). j Studier over Skovjord I, S. 18, 21 — 23, 75; II, S. 64.