22
TERRAIN OG JORDBUND.
al Wollny. To smaa Zinkkar blev fyldte med fugtig muldet
Agerjord, og i det ene blev der tillige anbragt 5 Regnorme; efter
seks Ugers Forløb var Rumfanget af Jorden i dette sidste Kar
27.5 pCt. større end i det, der manglede Regnorme*), og til
det større Rumfang svarer da atter en større Mængde Hulrum
i Jorden; fugtig Lerjord, der lienstod i høje Rør to Maaneder,
udvidede sig under Regnormenes Virksomhed 6.9 pCt. Jorden
var skørnet og smuldret, hvilket ogsaa kan iagttages ude i Skoven;
den muldede Overgrund fakler godt for Spaden og giver efter
Fig. 11. Muklet Bøgebund paa Ler-
jord, Bregentved. Maalestok 1 : 12.
for Fodtrinet, naar man færdes
paa den. Fra Overgrunden hen-
ter Træerne i Hovedsagen deres
Næring, dog vistnok saaledes at
de Rødder, der fortrinsvis optager
Vand, findes dybest nede, paa
Grænsen mellem Overgrund og
Undergrund eller endog nede i
denne.
Hvor Jorden indeholder no-
genlunde anselige Mængder Ler,
vil Undergrundens øverste Lag i
Regelen være omdannet til Leral,
en fast, haard, hvidlig, gullig eller
graalig Masse, der gør Indtryk af
af være meget rig paa fint Sand,
men i Virkeligheden er kittel
sammen af nedstemmede, fine
Lerdele. Hvor dette Lag optræ-
der i sin typiske Skikkelse, vil
det, især naar det er fugtigt, byde
Spaden og Hakken saavel som
Planteroden kendelig større Modstand end den dybere liggende
Undergrund. I sit Brud viser Leralen sig trods den store Haard-
hed fuld af meget fine Huller eller Porer, og den er hyppig
saa vandholdig, at den er klarn at føle paa. Undertiden, især
paa fugtige Steder, er den graalige Leral rig paa mørkere far-
vede Nyrer og Knolde af Myremalm. De stive Lerjorder har
ofte ingen Leral; det gælder saaledes om den Lokalitet, der er
fremstillet paa Fig. 11.
Leralens Afstand fra Jordens Overflade er højst forskellig,
Ira 3 Tmr. til 6 Fod, i Almindelighed dog 1—3 Fod, og dens
*) E. Wollny: Die Zersetzung der organischen Stoffe. 1897, S. 41.