DE FORSKELLIGE HUMÜSFORMER.
23
rkelig slette Vækst og
Fig. 12. Muldet Bøgebund med
5 Tmr. Leral, Geels Skov.
Maalestok 1 : 12.
Mægtighed svinger ligeledes stærkt; snart dannner den et sam-
menhængende Lag, hvis Tykkelse undertiden kun er et I ai
Tommer, men ogsaa kan naa 2—3 Fod, snart optræder den
kun som Aarer og Pletter. Jo højere den ligger, jo mægtigere
og jo mere sammenhængende den er, desto større Betydning
har den for Plantevæksten, som den skader, idet den hindiei
Røddernes Fremtrængen saavel som Vandets og Luftens opad-
eller nedadgaaende Bevægelse. Højtliggende Leraldannelser giver
os ofte Forklaringen paa den mæ
ringe Højde, som Skoven under-
tiden har paa frugtbart Skørter med
et godt Muldlag, og det er af stor
Vigtighed ved Kulturen at faa gen-
nembrudt et saadant højtliggende
Lag. Leralen vejrsmuldrer vanske-
ligt, og nede i Jorden kan den holde
sig meget længe, selv om Jordens
Overflade forandres, thi den synes
meget bestandig over for kemiske
Paavirkninger; Behandling med for-
tyndede Syrer eller med Alkaliop-
løsning forandrer ikke dens Konsi-
stens, og den omdannes ikke, fordi
Jorden bliver morklædt.
Leralen kan forekomme under
Eg og i Heder, men den optræder
d°g hyppigst og mægtigst i vore
Bøgeskove. Fig. 12 viser en svag
Leraldannelse fra Nordsiden af Geels
Bakke ved Nyholte vest for det Sted,
hvorfra Fig. ,9 stammer. Bevoks-
ningen er smuk, 90 Aar gammel
Bøgeskov; Jordbunden er dækket
sædvanlige Plantevækst; under Mulden lindes 12—14 Tmr. ens-
farvet, mørkebrun, skør Overgrund, med talrige løse, haand-
store Sten af Flint og Granit og med mange for største Delen
vandret liggende Bøgerødder. Leralen er 5 Tmr. tyk, ensfarvet,
gulgraa, ret skarpt begrænset mod Overgrunden, men gaaende
jævnt over i Undergrunden, der er lysebrunt, rødflammet, sand-
blandet Ler med en Del Sten. Paa en Kvadratalen Overgrund
fandtes der i Slutningen af April 1898 10 Regnorme. Denne
Leraldannelse har ikke kunnet hindre Trærødderne i at trænge
af Løv os Muld med den