Haandbog I Skovbrug

00 ASK. Overgrundens Dybde og Muldlagets Beskaffenhed: Asken kan vokse saavel paa den græsbundne, muldfattige Jord, som hvor der findes begyndende Dannelser af Konvalmor; men den for- drer overalt, at Underlaget skal være rigt paa Plantenæring ; den forbruger særdeles store Mængder af Kalk, Kali og Fosfor- syre, men disse Stoffer vender for største Delen tilbage med det faldende Løv, der paa denne Maade gøder Jorden, hvorimod det kun tilfører den ubetydelige Mængder Muld. Hvor der gror kraftige Nælder (Urtica dioeca), vil Asken trives godt, medens Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum) er et Tegn paa, at Jorden er for tørvet. Særlig tiltales Asken af en skør, kalkrig, muldet og frisk til fugtig Jordbund, medens den staar i Stampe saavel paa det tørre Sand som paa stift Ler, kold vandfyldt Jord og sur Mose; den kan saaledes trives paa mange af de Voksesteder, der passer bedst for Bøgen og Egen, men taaler mere Fugtighed end den første og mindre Tørhed end den sidste al disse to Arter. Asken synes at høre til de Træarter, der bedst kan taale, at Jorden en Tid oversvømmes al' Saltvand. Ligesom Egen sætter Asken megen Pris paa Varme, og skønt den kan vokse i det indre af Rusland, synes den hos os at trives særlig godt i vore Kystegnes fugtige Luft; vore Smaaøer er rige paa smukke Aske*). Muligvis har dog ogsaa Kysternes varme Eftersommer Betydning for Væksten; der lindes mange smukke Askebevoksninger langs den regnfattige Østkyst al det nordlige Jylland (Egnen mellem Aarhus og Hobro), hvorimod Væksten i Nordøstsjælland og Midtjylland sjældent er tilfreds- stillende. Højst ejendommeligt er Træartens Forhold over for Vinden. Medens fritstaaende Aske, hvis Krone især bestaar al korte, tykke Skud, vokser frodigt selv paa Steder, hvor Blæsten har stor Magt, lider sluttet Ungskov meget ved, at Træernes lange og elastiske slanke Grene pisker hverandre. Det sildige Løvspring og det tidlige Løvfald skærmer i mange Tilfælde mod Frostens Virkning, men det nysudsprungne Løv beskadiges selv af en let Frost. Træartens Fordringer til Lyset er omtalte ovenfor. *) Mægtige Asketræer med en Højde af c. 100 Fod og indtil 75 Fod rank, grenefri Stamme omtales (fra Hertugdømmerne, bl. a. Als) af Niemann (Vaterländische Waldberichte I, S. 33, II, 1, S. 208); jfr. ogsaa Joh. Langes Angivelser fra forskellige danske Oer (Tidsskrift for Skovbrug Bd. VIII; Botanisk Tidsskrift, 18de Bd.). Paa Falster har 25 Aar gamle Træer naaet en Højde af 46 Fod (Lolland-Falsters Forstmandsforenings Forhandlinger, Marts 1872). Paa Guldborgland var Middelhøjden i en 26 Aar gammel Bevoksning 49 Fod.