Haandbog I Skovbrug

FORDRINGER TIL VOKSESTEDET. 339 Askens Spredningsevne er kun ringe, og Højdevæksten er Ira det andet Aar meget livlig; af begge Grunde er det farligt at anvende stor Plantetæthed; men paa den anden Side taler Fordringerne til Veddets Bygning og Form bestemt imod at plante Asken paa stor Afstand; tidlig og omhyggelig Udhugning niaa da afværge de muligvis uheldige Følger al en middeltæt Kultur. Asken trives ypperligt paa smaa Arealer og vil som foran nævnt ofte med Fordel kunne indblandes holmevis i Bøge- kulturerne, ligesom den undertiden kan afløse Egen paa de fugtigere Steder. Paa den anden Side vil man ogsaa, hvor Jord- bunden er tilstrækkelig ensartet, og hvor Forholdene i øvrigt tiltaler Asken særligt, kunne dyrke den i rene Bevoksninger eller i Blanding med Ahorn, Ælm, Rødæl og flere mindre vig- tige Løvtræer, naar der bliver sørget for, at Jorden er dækket af et beskyttende Krat, og at Askene staar tilstrækkelig trit, saa at de kan udvikle en bred, hvælvet Krone med hængende Grene. Det bliver altsaa en Driftsform, der minder om Egehøjskoven, men da Asken renser sig godt og er lidet tilbøjelig til at faa Vandris, vil man ogsaa med Fordel kunne dyrke den som Mel- lemskov, hvilken Driftsform i Virkeligheden har været anvendt i mange gamle Bønderskove, inden de kom under Forstmænde- nes Behandling. I det følgende omtaler vi først Ask i Højskovs- drift og behandler særskilt Mellemskoven og dens Udbytte. Sin største fremtidige Udbredelse bør Asken have i Landets sydlige Egne, særlig i Kystskove paa den friske og muldrige Jord med gode Læforhold. Dyrkningen paa mindre gunstige Voksesteder byder næppe nogen Fordel for Skovens almindelige Drift, og Udbyttet bliver slige Steder hverken stort eller godt. Paa den begrænsede Plads, der saaledes indrømmes Asken i vort Skovbrug, vil den imidlertid kunne yde et anseligt Udbytte, rigt paa værdifuldt Gavntræ. Hvor Voksestedet tiltaler den, og hvor der findes ældre Asketræer i Nærheden, vil man sjældent behøve at fremme dens Udbredelse ved kunstig Kultur. Asken bærer tidlig omtrent h vertandet Aar en anselig Mængde Frø; den naturlige Selvsaa- ning vil give rigelig Opvækst i Holme, hvis Giænsei man regu- lerer med Hugst, samtidig med at man fjerner sletloi niede, mis- handlede og syge Træer. Hvor velformet Opvækst dækker større Strækninger, kan man nøjes med at skaffe den Lys og at udfylde enkelte Huller ved Saaning og Plantning. Den første af disse to Kulturmaader bruges en Del ved Efterbedring i Bøgeopvækst (S. 165), og da Frøet er billigt, kan man uden stor Bekostning tilsaa anselige Strækninger, hvis Bevoksning 22*