Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORDRINGER TIL VOKSESTEDET.
339
Askens Spredningsevne er kun ringe, og Højdevæksten er
Ira det andet Aar meget livlig; af begge Grunde er det farligt
at anvende stor Plantetæthed; men paa den anden Side taler
Fordringerne til Veddets Bygning og Form bestemt imod at
plante Asken paa stor Afstand; tidlig og omhyggelig Udhugning
niaa da afværge de muligvis uheldige Følger al en middeltæt
Kultur. Asken trives ypperligt paa smaa Arealer og vil som
foran nævnt ofte med Fordel kunne indblandes holmevis i Bøge-
kulturerne, ligesom den undertiden kan afløse Egen paa de
fugtigere Steder. Paa den anden Side vil man ogsaa, hvor Jord-
bunden er tilstrækkelig ensartet, og hvor Forholdene i øvrigt
tiltaler Asken særligt, kunne dyrke den i rene Bevoksninger
eller i Blanding med Ahorn, Ælm, Rødæl og flere mindre vig-
tige Løvtræer, naar der bliver sørget for, at Jorden er dækket
af et beskyttende Krat, og at Askene staar tilstrækkelig trit, saa
at de kan udvikle en bred, hvælvet Krone med hængende Grene.
Det bliver altsaa en Driftsform, der minder om Egehøjskoven,
men da Asken renser sig godt og er lidet tilbøjelig til at faa
Vandris, vil man ogsaa med Fordel kunne dyrke den som Mel-
lemskov, hvilken Driftsform i Virkeligheden har været anvendt
i mange gamle Bønderskove, inden de kom under Forstmænde-
nes Behandling. I det følgende omtaler vi først Ask i Højskovs-
drift og behandler særskilt Mellemskoven og dens Udbytte.
Sin største fremtidige Udbredelse bør Asken have i Landets
sydlige Egne, særlig i Kystskove paa den friske og muldrige
Jord med gode Læforhold. Dyrkningen paa mindre gunstige
Voksesteder byder næppe nogen Fordel for Skovens almindelige
Drift, og Udbyttet bliver slige Steder hverken stort eller godt.
Paa den begrænsede Plads, der saaledes indrømmes Asken i
vort Skovbrug, vil den imidlertid kunne yde et anseligt Udbytte,
rigt paa værdifuldt Gavntræ.
Hvor Voksestedet tiltaler den, og hvor der findes ældre
Asketræer i Nærheden, vil man sjældent behøve at fremme dens
Udbredelse ved kunstig Kultur. Asken bærer tidlig omtrent
h vertandet Aar en anselig Mængde Frø; den naturlige Selvsaa-
ning vil give rigelig Opvækst i Holme, hvis Giænsei man regu-
lerer med Hugst, samtidig med at man fjerner sletloi niede, mis-
handlede og syge Træer. Hvor velformet Opvækst dækker
større Strækninger, kan man nøjes med at skaffe den Lys og
at udfylde enkelte Huller ved Saaning og Plantning. Den første
af disse to Kulturmaader bruges en Del ved Efterbedring i
Bøgeopvækst (S. 165), og da Frøet er billigt, kan man uden
stor Bekostning tilsaa anselige Strækninger, hvis Bevoksning
22*