Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
end ikke behøves at lysnes stærkere end ved en almindelig Ud-
hugning. ,
Frøet, hvis Spiringsprocent sædvanlig er stor, undertiden
endog over 80, modnes om Efteraaret nogen Tid efter Løv-
fald, og naar det straks bliver udsaaet, spirer en stor Del alle-
rede næste Foraar, medens det Frø, der høstes senere eller gem-
mes til Foraaret i et tørt Ruin, sædvanlig først spirer det løl-
gende Aar. Tidligt indhøstet Frø kan man bringe til Spiring
det første Foraar ved straks at »sylte« det, d. v. s. lægge det
ned, blandet med Jord, i et fodtykt Lag, som til Værn mod
Mus kan omgives med fint Traadvæv; om Foraaret oplages
Frøet, og det vil da spire efter at være udsaaet paa sædvanlig
Maade. Tørt Frø bør man ikke saa paa Bed, men om horaaret
lægge det ned i en Rende, 6 Tmr. bred, 12 Imr. dyb, dei lyi-
des halvt med Frø og dernæst med Jord. Frøet optages efter
et Aars Forløb i det tidlige Foraar og vil da spire, naar det
bliver saaet. Ud over andet Foraar bevarer Frøet ikke Spire-
evnen*). Godheden bedømmer man ved at overskære L Eks.
100 Frø; det indre af sunde Frø skal være blaalighvidt og voks-
agtigt; 1 Pd. indeholder 7000 Kerner, og en Udsæd af 10—20
Pund pr. Td. Land vil i Regelen være tilstrækkelig; Jorden be-
arbejdes let med en Hakke eller Harve, og Frøet maa kun
dækkes ganske svagt.
Oftest vil dog Jorden være saa fugtig eller saa bevokset
med højt Ukrudt, at vi ikke bør anvende Saaning. Vi gaar da
over til at plante og afrunder samtidig Arealet (S. 172) enten
ved at skære Tunger af Haardbunden ind til Askeholmen eller
ved at indskrænke denne til Lavningens Kerne. Det første vil
man gøre, hvor Hovedtræarten er Bøg, det andet hvor den er
Eg. Holmens Bredde maa helst ligge mellem 10 og 50 Alen;
hvor Formen er regelmæssig, vil Arealel altsaa være omtrent
100—2500 AL; men lange smalle Drag kan naa en Størrelse
af i__2 Tdr. Ld., uden at der er nogen Fare ved at tilplante
dem med Ask. Arbejdets Udførelse bør vente, indtil den om-
givende Bevoksning forynges, thi skønt Asken ret godt taaler
Sideskygge af store Træer, vil den dog lide ved at blive ind-
plantet i ældre Skov, hvis Grene Aar for Aar vil lude længere
ud over Lysningen. Ved Efterbedring bør man som foran
nævnt aldrig plante tæt ind til den omgivende Opvækst.
*)G. Sarauw: Askefrøets Spiring (Tidsskrift for Skovvæsen 1894 B). Jfr.
Niemanns Meddelelse i Vaterländische Waldberichte I, 1822, S. 32. Aars-
beretning fra Dansk Frøkontrol for 1894—95, S. 33; 1898 99, S. 52.