Haandbog I Skovbrug

end ikke behøves at lysnes stærkere end ved en almindelig Ud- hugning. , Frøet, hvis Spiringsprocent sædvanlig er stor, undertiden endog over 80, modnes om Efteraaret nogen Tid efter Løv- fald, og naar det straks bliver udsaaet, spirer en stor Del alle- rede næste Foraar, medens det Frø, der høstes senere eller gem- mes til Foraaret i et tørt Ruin, sædvanlig først spirer det løl- gende Aar. Tidligt indhøstet Frø kan man bringe til Spiring det første Foraar ved straks at »sylte« det, d. v. s. lægge det ned, blandet med Jord, i et fodtykt Lag, som til Værn mod Mus kan omgives med fint Traadvæv; om Foraaret oplages Frøet, og det vil da spire efter at være udsaaet paa sædvanlig Maade. Tørt Frø bør man ikke saa paa Bed, men om horaaret lægge det ned i en Rende, 6 Tmr. bred, 12 Imr. dyb, dei lyi- des halvt med Frø og dernæst med Jord. Frøet optages efter et Aars Forløb i det tidlige Foraar og vil da spire, naar det bliver saaet. Ud over andet Foraar bevarer Frøet ikke Spire- evnen*). Godheden bedømmer man ved at overskære L Eks. 100 Frø; det indre af sunde Frø skal være blaalighvidt og voks- agtigt; 1 Pd. indeholder 7000 Kerner, og en Udsæd af 10—20 Pund pr. Td. Land vil i Regelen være tilstrækkelig; Jorden be- arbejdes let med en Hakke eller Harve, og Frøet maa kun dækkes ganske svagt. Oftest vil dog Jorden være saa fugtig eller saa bevokset med højt Ukrudt, at vi ikke bør anvende Saaning. Vi gaar da over til at plante og afrunder samtidig Arealet (S. 172) enten ved at skære Tunger af Haardbunden ind til Askeholmen eller ved at indskrænke denne til Lavningens Kerne. Det første vil man gøre, hvor Hovedtræarten er Bøg, det andet hvor den er Eg. Holmens Bredde maa helst ligge mellem 10 og 50 Alen; hvor Formen er regelmæssig, vil Arealel altsaa være omtrent 100—2500 AL; men lange smalle Drag kan naa en Størrelse af i__2 Tdr. Ld., uden at der er nogen Fare ved at tilplante dem med Ask. Arbejdets Udførelse bør vente, indtil den om- givende Bevoksning forynges, thi skønt Asken ret godt taaler Sideskygge af store Træer, vil den dog lide ved at blive ind- plantet i ældre Skov, hvis Grene Aar for Aar vil lude længere ud over Lysningen. Ved Efterbedring bør man som foran nævnt aldrig plante tæt ind til den omgivende Opvækst. *)G. Sarauw: Askefrøets Spiring (Tidsskrift for Skovvæsen 1894 B). Jfr. Niemanns Meddelelse i Vaterländische Waldberichte I, 1822, S. 32. Aars- beretning fra Dansk Frøkontrol for 1894—95, S. 33; 1898 99, S. 52.