Haandbog I Skovbrug

343 KULTUK. paa 3x4 Fod, men hvor stive, sure Græsser dækker større sam- lede Flader, bør man plante tættere, f. Eks. paa 3x3 Fod, og i Riller, hvis indbyrdes Afstand er 4 Fod, bør man sætte Planterne med 2 Fods Mellemrum. Plantetallet vil saaledes svinge mellem 4000 og G000 pr. Td. Land. Blanding med andre Træarter har for saa vidt stor Betyd- ning, som Asken overvejende anvendes til Indblanding i Kul- turer, hvis Hovedtræ er Bøg eller Eg; og i hvert Paid ve< Kysterne kan man godt blande Askekulturer med Æ1 og Hæg, paa de mindst fugtige Steder med Lind og paa det stive Lei medAvnbøg; Løvet af de tre førstnævnte Træarter virker gavn- ligt paa Jordbunden, og de kan ikke naa at gøie Asken e’ medens Ælm og Ahorn let vilde kunne undertrykke Hovedtræ- arten. Dette kunde man dog forebygge ved at stævne dem og derpaa lade dem danne en jordbundsbeskyttende Undervækst som den der findes i Egeskoven; vi tilvejebringer altsaa ved Blanding det .Jordbundsdække, der i den mellemaldrende Ege- bevoksning frembringes ved Underkultur. Ogsaa Bøge, plantede paa stor Afstand, vil paa dertil passende Voksested kunne gavne Jordbunden og behøver maaske end ikke at stævnes; Hassel og andre Buske vil ofte vokse frodigt paa Askebund og kan da hensigtsmæssigt indbringes straks ved Kulturens Udførelse selv i 10—30 Aars Alder, da Askebevoksningen er mest sluttet, vil dens lette Skygge næppe ødelægge Hasselen. Kulturen renholdes, omtrent som om Træarten var Bøg, men Kreaturgræsning bør dog ikke anvendes, da de unge, slanke og svagt forgrenede Træer let tager Skade, ligesom Dyrene me Forkærlighed æder Løvet den største Del af Sommeren. Nælder kan man ofte med Fordel slaa, da de er et godt Svinefoder; ogsaa Græsset fra Askekulturer vil mangen Gang være væidi- Efterbedring kan sædvanlig udføres med Ask eller et al de ovennævnte Blandingstræer; kun hvor Jordbunden er gaaet i- hage ved i lang Tid at henligge ubevokset, vil man anvende Birk, naar der er rigeligt Lys, men ellers Hvidgran. De unge Askeplanter trues af mange Fjender. Humle, Gede- blad og andre slyngende Planter vokser ofte frodigt op om Plan- terne og tynger dem til Jorden. Jordrotter gnaver Rødderne omtrent som paa Eg (S. 312), medens Rødmus (Armcola g areola) og Gedehamse (Vespa crabro) gnaver Barken; forskellige Insekter angriber Løvet, Askemøllet (Tinea curtisella) samt Snudebillen Cionus Fraxini bidrager ved at ødelægge Knopperne til Dannel- sen af Tveger, og Cossus Aesculi gennemborer de unge Stammer.