344
ASK.
Snyltesvampen Hysterographium Fraxini, hvis begyndende An-
greb ses paa Fig. 114, kan dræbe hele unge Kulturer*). Størst
Skade paa de unge Askebevoksninger gør dog Vildt og Kræft
Fig. 114. Be-
gyndende An-
greb af Ihjste-
rographium
Fraxini paa
"Stammen af en
ung Ask. Efter
E. Rostrup.
Naturlig Stør-
relse.
(Nectria ditissima). Fig. 115 vi-
ser Svampens Angreb paa en
ung Stamme, medens Fig. 116
fremstiller Kræftknuder paa en
Gren af et ældre Træ. Ved at
fjerne syge Skud eller Træer
samt ved at beskærme de unge
Planter og Træer mod Overlast
modvirker vi bedst Kræftsvam-
pens Udbredelse, der synes at
hegunstiges af et blæsende Kli-
ma (S. 89). Forsøgsvis bør man
skære de angrebne Saarrande
bort og bestryge Fladen med
Kultjære, eller endnu bedre med
den af N. C. Nielsen opfundne
Kræftsalve (Fabrikken »Flora«),
som har vist sig at virke for-
trinligt paa Frugttræer; Arbejdet
er næppe uoverkommeligt, naar
det udføres i Tide, medens man
endnu kan naa alle Kræftsaar
Ira Jorden.
Mod Vildt kan man anvende
Indhegning (S. 313—317), hvor
Asken kultiveres paa større sam-
lede Flader, hvorimod det bliver
meget dyrt at indhegne Smaa-
holine i Bøgekulturerne; et kva-
dratisk Areal paa 1/10 Td. Lands
Størrelse vil have en Omkres
af 50 Favne, saa at Indhegnin-
gen vil koste c. 5 Gange saa
meget som den oprindelige Kul-
tur, og hvor Askeholmens Form
Fig. 115. Kræft (Nec-
tria ditissima) paa
Stammen af en ung
Ask. Efter E. Ro-
strup. Maalestok
2 : 9.
er langstrakt, kan Forholdet stille sig endnu langt ugunstigere.
Indhegningen behøver imidlertid kun at staa i faa Aar, da Aske-
E. Rostrup i Tidsskrift for Skovbrug Bd. VI, S. 286; Tidsskrift for Skov-
væsen 1896, B, Side 120.