FJENDER.
£
planterne vokser hurtigt, og et Risgærde vil saaledes næppe
kræve nogen Vedligeholdelse, medens Traadvæv og Stakit kan
flyttes, hvorved der spares en Del. Mod Raavildtets Bid kan
man sikre Kulturen tilnærmelsesvis ved at anvende store Planter,
men dette sikrer ikke fuldstændigt mod Fejning. Ombinding
nied Papirslapper og Bestænkning med en Blanding al Blod,
Kalk og Svineajle hjælper en Del, i--
Vildtmængden er meget stor;
da Anvendelsen af disse Mid-
ler er billig, bør den imid-
lertid ikke forsømmes*). At
omgive Planterne med Ris
eller Pæle er derimod tem-
melig dyrt, og det hindrer
os i at rense Kulturen for
men forslaar dog næppe, hvor
Fig. 116. Kræftknuder paa en Askegren.
Efter E. Rostrup. Naturlig Størrelse.
Hvor man kun skal sikre
mod Raabukkens Fejning,
turde det være Umagen værd
at prøve Anvendelsen af andre
Midler. Bukken kan vel over-
komme at feje et betydeligt
Antal Stammer, men den har
dog kun Brug for en begræn-
set Mængde; man kan derfor
aflede Faren fra Askene ved
mellem Rækkerne at plante
Seljepil (Salix Caprea) eller
andre Arter, som Vildtet fore-
trækker. Den tætte Plantning
ei' tilmed mindre tiltalende
for Bukken, der bevæger sig
hurtigt rundt om den Stamme,
paa hvilken den fejer; man
l<an da maaske ogsaa skræmme
Vildtet bort ved mellem Plante-
rækkerne at sætte 1—2 Tmr.
tykke Løvtræpæle, hvoraf en
Del rimeligvis vil skyde Rod
og Top, saa at de kan danne
simpel Hegnstraad, strammet
ske Fejningen kendeligt.
Hvor der findes større Mængder af skrællende Daavildt eller
Undervækst under Askene. Ogsaa en
mellem Pæle, vilde rimeligvis formind-
*) H. Mayr (Die Waldungen von Nordamerika, München, 1890, S. 413) an-
befaler at bevikle Randplanterne med afredt Menneskehaar, et Middel der
længe har været anvendt i Japan mod Bid af Harer, og som skal bevare
sin Virkning sikkert et Aar.