Haandbog I Skovbrug

Kronvildt, bør man ikke dyrke Ask, med mindre Skovene er saa rige paa Forskelligt Løvtræ, at Vildtet ikke særlig efterstræber Aske- kulturerne, som ellers fejes, skrælles, begnaves, bides og knækkes med Voldsomhed af de to Hjortearter. Omdriften i Højskov af Ask vil som oftest rette sig efter de tilstødende Bevoksninger, men hvor man har frit Valg, vil den rimeligvis falde mellem 70 og 90 Aar; paa de ypperste Voksesteder bevarer Træet vel en god Tilvækst ud over 100 Aars Alder, men det vil ofte blive ødelagt af Kerneraad, og en lang- varig Overholdelse er derfor mindre tilraadelig her end i Ege- skoven. Højdevæksten i de unge Bevoksninger er meget livlig, me- dens Spredningsevnen og Kronens Evne til at overvinde Virk- ningen af Tryk er ringere end hos Eg. Udhugningen maa derfor begynde tidligt, ofte allerede ved 15 Aars Alder, og gentages hyppigt; en regelmæssig Askebevoksning, der er stærkt forsønit med Udhugning, vil næppe nogensinde komme til at vokse fro- digt, og Ungskovens Udvikling maa følges opmærksomt fra Aar til Aar. Underste Etage danner sig næppe i Plantningerne og er i hvert Fald uden Betydning. Stamtallet afvikles ikke fuldt saa hurtigt som i Egeskoven, thi Askens Evne til hurtigt at brede sin Krone ud over et større Areal er kun ringe, og i det 90 de Aar vil vi rimeligvis have henved dobbelt saa mange Aske som vi havde Ege; man stiller vel den mellemaldrende Bevoks- ning meget lyst, men hugger dog ikke hele Tilvæksten. Der maa tages stærkt Hensyn til, at Gavntræstammerne bliver for- delte jævnt over Arealet, men endnu vigtigere er det dog at fjerne alle de Træer, (1er er skrællede, angrebne af Kræft, kro- gede, knastede eller tvegede. Denne sidste Fejl optræder meget hyppigt; saaledes nævner Burckhardt, at Træerne i en 150 Aar gammel Bevoksning, hvis Middelhøjde var 76 Fod, gennemsnitlig var tvedelle allerede i 27 Fods Afstand fra Jorden. Jo mere almindelig Askens Dyrkning bliver, desto større Fare er der for omfattende Angreb af Kræft, pg gennem hele Bevoksningens Livsløb maa man være paa sin Post over for denne Fjende. Trods den lyse Stilling dræbes Sidegrenene hurtigt, og det er kun undtagelsesvis fornødent at afskære grønne Grene; derimod har Bortfjernelse af tørre Kviste og Grene stor Betydning, thi de afkastes først efter mange Aars Forløb ad naturlig Vej, og Veddet forringes (Fig. 113, S. 337) stærkt ved, at Stämmen vokser ud over Grenestumperne. Det er let at fjerne de tørre Grene; ofte kan man, staaende paa Jorden, slaa dem af med en Stok, thi de er meget skøre, og man kan med Fordel paabegynde Arbejdet allerede i de 10—15 Aar gamle Plantninger.