ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
347 UDHUGNING. Om Askebevoksningers Behandling haves der kun lidet om- fattende Erfaringer. Som Eksempler paa Udhugning og Højde- vækst anføres følgende Ta], der stammer fra Kystskove ved Vejlefjordens Nordside og fra Holsteinborg. Det førstnævnte Sted er Væksten vist saa god, at kun Fyn og Øerne syd foi Sjælland kan opvise noget endnu bedre; 1 allene Ira Holstein- borg, der dog kun til Dels er byggede paa Iagttagelser i sam- lede, rene Bevoksninger, svarer vel til den ringeste Vækst, som overhovedet berettiger os til at dyrke Ask; begge Stedei ei < hugningen temmelig stærk. Tallene gælder for 1 Td. Land efter Udhugning*). Stamtal i Alderen Højde, Fod, i Alderen 20 40 60 20 40 60 — ! Vejlefjord 1029 321 133 31 60 76 ■ Holsteinborg 1400 400 210 30 52 70 Bevoksninger, der overvejende indeholder sietformede ellei knastede Træer, bør snarest muligt forynges. Hvor Udhugning i regelmæssige, tætte Bevoksninger har været forsømt, maa man hugge hvert Aar, indtil Udseendet har bedret sig. En vis Grad af Uregel- mæssighed i Kulturen, f. Eks. Plantning af Blokke i brudte Riller, kan vistnok hjælpe Bevoksningens kraftigste Træer i Kampen mod de svagere. . Som foran omtalt vil vi af Hensyn til Jordbundspleje otte allerede ved Kulturens Anlæg indblande Træer og Buske, der i Tiden kan danne Undervækst, efter at de om fornødent er stævnede. Paa meget muldrig og kraftig Jord vil der at sig selv fremkomme Nælder eller Krat, og hvor Asken kun optræder som Smaahohne i en Bevoksning af Bøg, vil denne kunne be- skytte Jordbunden. I alle andre Tilfælde maa Undervæksten frembringes ved Kunst, omtrent ligesom i Egeskoven, saaledes at Bunden aldrig bliver dækket med en sej, sammenhængende • Grønsvær, men med skyggetaalende Træer ellei Buske, ei pas ser til Voksestedet. Da vi ikke bør dyrke Ask paa Steder, der er meget udsatte for Vinden, vil vi sjældent have Brug for at skærme Bevoksningerne ved Anlæg al Læbælter. Om Højskovens Udbytte haves der kun ufuldstændige Op- lysninger, da vort Land næsten ganske mangler ældre Bevoks- ninger, der fra første Færd har været behandlede rationelt. •) Jfr. G. P Friis i Tidsskrift for Skovvæsen 1891 A, Side 68; 1896 A, Side 104. A. Oppermann smst. 1896 B, Side 249. I den sydlige Del af Hol- steinborg Skove, omkring Smaalandshavet, vokser Asken kendeligt bedre end i Distriktets nordlige Del, hvorfra Tilvækstoversigten især stammer.