Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
347
UDHUGNING.
Om Askebevoksningers Behandling haves der kun lidet om-
fattende Erfaringer. Som Eksempler paa Udhugning og Højde-
vækst anføres følgende Ta], der stammer fra Kystskove ved
Vejlefjordens Nordside og fra Holsteinborg. Det førstnævnte
Sted er Væksten vist saa god, at kun Fyn og Øerne syd foi
Sjælland kan opvise noget endnu bedre; 1 allene Ira Holstein-
borg, der dog kun til Dels er byggede paa Iagttagelser i sam-
lede, rene Bevoksninger, svarer vel til den ringeste Vækst, som
overhovedet berettiger os til at dyrke Ask; begge Stedei ei <
hugningen temmelig stærk. Tallene gælder for 1 Td. Land efter
Udhugning*).
Stamtal i Alderen Højde, Fod, i Alderen
20 40 60 20 40 60
— ! Vejlefjord 1029 321 133 31 60 76
■ Holsteinborg 1400 400 210 30 52 70
Bevoksninger, der overvejende indeholder sietformede ellei
knastede Træer, bør snarest muligt forynges. Hvor Udhugning i
regelmæssige, tætte Bevoksninger har været forsømt, maa man hugge
hvert Aar, indtil Udseendet har bedret sig. En vis Grad af Uregel-
mæssighed i Kulturen, f. Eks. Plantning af Blokke i brudte Riller,
kan vistnok hjælpe Bevoksningens kraftigste Træer i Kampen mod
de svagere. .
Som foran omtalt vil vi af Hensyn til Jordbundspleje otte
allerede ved Kulturens Anlæg indblande Træer og Buske, der i
Tiden kan danne Undervækst, efter at de om fornødent er
stævnede. Paa meget muldrig og kraftig Jord vil der at sig
selv fremkomme Nælder eller Krat, og hvor Asken kun optræder
som Smaahohne i en Bevoksning af Bøg, vil denne kunne be-
skytte Jordbunden. I alle andre Tilfælde maa Undervæksten
frembringes ved Kunst, omtrent ligesom i Egeskoven, saaledes
at Bunden aldrig bliver dækket med en sej, sammenhængende
• Grønsvær, men med skyggetaalende Træer ellei Buske, ei pas
ser til Voksestedet. Da vi ikke bør dyrke Ask paa Steder, der
er meget udsatte for Vinden, vil vi sjældent have Brug for at
skærme Bevoksningerne ved Anlæg al Læbælter.
Om Højskovens Udbytte haves der kun ufuldstændige Op-
lysninger, da vort Land næsten ganske mangler ældre Bevoks-
ninger, der fra første Færd har været behandlede rationelt.
•) Jfr. G. P Friis i Tidsskrift for Skovvæsen 1891 A, Side 68; 1896 A, Side
104. A. Oppermann smst. 1896 B, Side 249. I den sydlige Del af Hol-
steinborg Skove, omkring Smaalandshavet, vokser Asken kendeligt bedre
end i Distriktets nordlige Del, hvorfra Tilvækstoversigten især stammer.