ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
MELLEMSKOV. 351 Gavntræprocenten er omtrent 40, og især Asketræel er velformet og stærkt. De enkelte Sortimenter i Løbet af den 30aarige Periode var følgende, hvor Tallet i Parentes betegner Vedmassen pr. Sorti- nientsenhed: Bøg 248^4 takseret Favn (75); Eg 3426 Kbf. Kævler, pox/4 takseret Favn (75), 373/4 Stangbunker (50), 396 Ctnr. Bark (5); Forskelligt Løvtræ 17 910 Kbf. Kævler, 843/4 Stangbunker (50), •30531/2 Udhugsbunke (50); Gærdsel 833 Bunker (25) sarat lOO1^ Hundrede Tækkekæppe (4). Højde og St ammegrundflade for Hoved- træarten Ask viste sig ved Taksationen at være i de forskellige Klasser II HI IV V Stamtal, Stk . 1220 1282 653 60 Højde, Fod 39 62 79 87 Grundflade, Fod . . . 181 730 956 185 Ibisse Tal giver en Forestilling om Træernes Størrelse. Arealets Inddeling i Aarshugster betegner man ved at sætte lette, uskadelige Mærker paa Grænsetræerne. Ved Udvisning i Overskoven, hvor der vistnok bør hugges hver Gang man stæv- ner Underskoven, mærker man ikke de Træer, der skal bort- lages, men dem der skal overholdes. Fordelagtigst er sandsyn- ligvis en Drift med talrige Overstandere af Lystræer overen Kratskov, hvis Hovedmasse er skyggetaalende Buske. Ved Hug- sten maa man fjerne de Overstandere, der viser Anlæg til at brede sig stærkt i Grenene. Mellemskovsdriften er meget elastisk; man kan uden at udsætte Jordbund eller Bevoksning for Fare pludselig udtage en anselig Del af Vedmassen eller opspare Forraad til kom- mende Tider; Driften tillader en temmelig vilkaarlig Blanding af mange forskellige Træarter, og den beskytter Jordbunden ypperligt; Udbyttet er stort, medens den staaende Træmasse er mindre end i Bøgehøjskoven, og de Sortimenter, der indvindes, kan i Regelen let afsættes i smaa Mængder til Omegnens Be- folkning; Kultur og Træpleje lægger Beslag paa temmelig megen Arbejdskraft, og der kræves en vidtgaaende Individualisering i behandlingen af de enkelte. Træer, mere end i den regelmæssige, sluttede Højskov. Alt dette bevirker, at Mellemskov med Ask som Hovedtræ er en Driftsform, der passer godt for smaa Skove °g især for smaa Skovejendomme, forudsat at Jordbund og Klima tiltaler Træarten. Ogsaa i større Skove vil det være rig- tigt at give Mellemskoven en noget mindre beskeden Plads end hidtil, og et indgaaende Studium af den nyere Tids rige Litte- ratur vedrørende Mellemskoves Behandling og Udbytte*) saavel *) Uden at gøre Krav paa Fuldstændighed nævner vi følgende Værker: J. Hamm: Der Ausschlagwald, Berlin, 1896. Carl Heyer: Der Waldbau,