ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
som af selve disse Skove i Indland og Udland var vel Uma- gen værd. I andre Driftsformer har Asken nogen, men dog næppe meget stoi Betydning. Den taaler baade Rodstævning og Topstævning godt; C. H. Schrøder stævner endogsaa alle plantede Aske, naar de har staaet nogle Aar paa Blivestedet, hvorved Væksten efter hans Er- faring fremmes i høj Grad. Egentlig Stævningsskov af Ask giver ikke noget værdifuldt Udbytte; dog er de tørrede løvfulde Kviste et godt Foder til Hjortevildt saavel som til Geder. En Del naturlige Askebevoksninger drives i Plukhugst eller Holmehugst, men Mellem- skovsdrift var vistnok at foretrække. Som Alleetræ er Asken meget anvendt, til Dels fordi dens Løvværk er tyndt og kun lever kort; men dens Rødder løber vidt ud, Barken beskadiges let, Barkbiller (Hylesinus) fortsætter Ødelæggelsen, og Rødorm, Larven af Cossus ligniperda, gennemborer Veddet. I Lystskov kan frodigt voksende Askctiæer med deres lyse Bark og fine Løv gøre en smuk Virkning, hvorfor de bør plantes paa passende Voksesteder, helst i Blanding med de S. 343 nævnte Træarter; Grenebygningen, der i den unge Alder er stiv og ensformig, bliver senere paa fritstaaende Træer meget smuk, idet Kronen hvælver sig og Sidegrenene bøjes nedad. Asken stiller, som vi har set, meget bestemte Fordringer til Voksestedet, den er udsat for mange Farer, og dens i øvrigt værdifulde Gavntræ anvendes hverken i saa store Mængder som Bøg eller paa saa talrige Omraader som Eg. Alt dette taler for at give Asken en temmelig underordnet Plads i vort Skov- brug; men paa det begrænsede Omraade, hvor Forholdene til- fredsstiller dens Fordringer, vil den kunne yde et højt betalt og let afsætteligt Udbytte; den fortjener ligesom Avnbøg og en Række Træarter, der omtales i det følgende, at dyrkes med Omhu som underordnet Bestanddel af Løvskovene i mange Egne af Landet. 4. Aufl., herausgeg. von R. Hesz, Leipzig, 1893, S. 563—580, hvor der findes mange Litteraturhenvisninger, bl. a. til Endres, Kraft og Lauprecht. H. Martin: Die Folgerungen der Bodenreinertragstheorie Bd. 5, Leipzig, 1899, S. 206—231. A. Puton: Traité d’économie forestière, Paris, 1888— 91. K. Schuberg: Zur Betriebsstatik im Mittelwalde, Berlin, 1898.