Haandbog I Skovbrug

353 OTTENDE KAPITEL AHORN Af Slægten Acer forekommer tre Arter vildtvoksende i Dan- mark, men kun de to, nemlig Æretræ (A. Pseudoplatanus L.) og Tandbladet Løn (A. platanoid.es L.) dyrkes i vore Skove. Den sidst- nævnte Art er tidligst indvandret, og Grænserne for dens Vokse- kres gaar mod Nord langt uden for Danmark, hvorimod Æretræet først sent er naaet her til Landet*) og mangler i Nordeuropa saavel som i en Del af Vesteuropa. Til Storbritannien er de to Ahornarter indførte henholdsvis i det 15 de og det 17 de Aarhundrède**). I de mellemeuropæiske Bjærge gaar Tandbladet Løn ikke saa højt op som Æretræ, og man har endog betegnet dette som et ægte Bjærg- træ, der kun ved Dyrkning skulde være udbredt til Nordtyskland og Danmark. Denne Opfattelse er dog næppe rigtig; paa de danske Øer er Træarten vistnok vildtvoksende, og dens frodige Vækst langs mange af vore Kyster tyder paa, at den her som i Bjærgegne finder den fugtige Luft, hvoraf dens Trivsel afhænger; da den længe har været dyrket som Alleetræ, er det imidlertid ingenlunde let i hvert enkelt Tilfælde at afgøre, om den er vild eller forvildet. Begge Arter optræder mest i Smaaholme eller som spredt Indblanding, og store Bevoksninger af Ahorn forekommer ikke i vore Skove, hvilket Forhold genfindes i Udlandet. Medens v. Langen i betydelig Udstræk- ning har dyrket Æretræ, er det i øvrigt først efter 1860 blevet kul- tiveret almindeligt i vore Skove, hvor man en Tid har tillagt det stor Værdi som Middel til at forøge Bøgeskovens Indhold af Gavn- træ. Tandbladet Løn, der næppe opnaar en saa anselig Størrelse eller vokser saa hurtigt som Æretræet, dyrkes kun sjældent, og den efter- følgende Fremstilling gælder nærmest for dette, saaledes at vi lejlig- hedsvis fremhæver Forskellen mellem de to Arter. Veddet er bygget omtrent som Bøg; dog er Marvstraalerne be- tydelig mindre og ligesom den øvrige Vedmasse smukt hvide. Ahorn er et vel anset Brændsel; Brændkraften er omtrent som Bøgens, Vægtfylden noget mindre. Varigheden over for Raad er kun ringe, og den hvide Farve bliver let sortplettet, naar Iræet henligger i længere Tid uden at blive udtørret. Mod Slid staar det sig godt, og det angribes ikke meget af Orm. Det kløver efter en bølget Flade og derfor ligesom Avnbøg vanskeligt, naar det er tørt, men Plane Længdesnit faar paa Grund af denne ejendommelige Bygning en smuk vatret Atlaskglans, der har Betydning for Veddets An- vendelse til finere Træarbejde, hvor tillige dets Hvidhed, Tæthed og Evne til at modstaa Kløvning bliver paaskønnet. Ofte anvendes *) Jfr. E. Rostrups Afhandling »Danmarks Planteverden i Fortid og Nutid» (Frem, 1898), der har været vor Hovedkilde til Oplysning om de danske Løvtræers Indvandring. **) J. Brown : The Forester, 6. ed., by J- Nisbet, London, 1894, I, S. 142, 148. 23