Haandbog I Skovbrug

FORDRINGER TIL VOKSESTEDET. 355 fra 100 til 1000 Alen, undtagelsesvis 1/4—x/2 Td. Land. Som Efterbedringstræ paa græsbundne, muldfattige eller endog morklædte Pletter bør den ikke anvendes; Planterne trives vel ofte nogle Aar, men bliver da sædvanlig toptørre og gaar senere langsomt ud efter i nogle Aar at have skudt friske Skud fra den nedre Del af Stam- men. Hvor der ikke kan læres noget af gode ældre Bevoksninger, bør man kun langsomt og forsigtigt skride til en udvidet Dyrkning. Paa de allerbedste Voksesteder, der hvor man kan finde en tæt, mandshøj Bøgeopvækst dækkende Bunden under sluttet gammel Bøgeskov, vil man rimeligvis kunne dyrke Ahorn i rene Bevoks- ninger med et Jordbundsdække af Opvækst fra de gamle Træer. Der er da kun eet Skridt til Opgivelsen af den regelmæssige Høj- skov, og det forekommer os, at denne Træart særlig maa passe til at drives i Plukhugst eller Holmehugst; det var vel værd at gøre et saadant Forsøg, hvor Vækst og Priser opmuntrer til at udvide Dyrkningen. Som Overstander i Mellemskoven fortjener den ogsaa at anvendes en Del, men den giver dog noget mere Skygge end øn- skeligt for Undervæksten. Paa eet Omraade afviger Ahorn stærkt fra Bøg og Ask: den vokser godt, selv om den plantes paa stor Afstand, og da der ikke stilles strenge Fordringer til Veddets Form eller Bygning, er der ingen Grund til at anvende store Plantetal. Tandbladet Løn taaler vistnok Tørhed og Fugtighed i Jord- bunden noget bedre end Æretræet, som den ogsaa skal overgaa i Evne til at taale Nattefrost, medens dens Krone breder sig mindre stærkt, hvorfor den bedre kan indblandes i Bøgeopvækst. Hvor der forekommer ældre Ahorntræer, vil man sjældent be- høve at anvende kunstig Kultur; Opvæksten vil komme af sig selv paa Steder som passer for Træarten, der tidligt og hyppigt bærer Frø. I andre Tilfælde kan man (S. 165, 172) udsaa Frøet i Bøge- ioryngelser, men som oftest kultiverer man dog Ahorn ved Plantning, hvortil den egner sig lige saa godt som Ask. At skelne mellem de to Arters Frø er (Fig. 117 S. 356) ikke vanskeligt, men man faar dog undertiden en blandet Vare, medens vi som paavist jævnlig har Grund til at ville dyrke en bestemt Art. Frøet er billigt og kan i Regelen faas hvert Aar. Man bør »sylte« det ligesom Askefrø eller anvende Udsaaning i det tidlige Efteraar, da det ellers ligger et Aar over i Jorden. Spireevnen, der ligesom hos Ask holder sig halvandet Aar, er sædvanlig stor, naar Frøet ikke er udtørret stærkt; paa Tværsnit af sunde Frø ser man Kimbladenes kraftigt grønne Farve. Et Pund indeholder 7000 vingede Frø; Afvingning anvendes sjældent. 1 lan- terne frembringes ganske ligesom Ask og med lignende Bekostning, dog bør man saa noget tættere, da Frøet ikke spirer fuldt saa godt, og de unge Planter undertiden angribes af Kimbladskimmel (Phy- tophthora Fagi}-, 1 Pund godt Frø paa 8—10 Al. vil være pas- sende, men paa den anden Side maa de unge Planter ikke staa alt for tæt, da de allerede det første Aar vokser meget hurtigt, saa at de endog kan naa en Højde af 1—2 Fod. Dette fordyrer ogsaa Priklingen noget, og Prisen for 'a, g og ,1 Planter vil formentlig blive omtrent 70, 150 og 800 Øre pr. Tusinde, medens 4 Aar gamle, gentagne Gange ompriklede Planter antagelig vil koste c. 20 Kr. pr.