359
NIENDE KAPITEL
ÆL
Af de to Ællearter, der dyrkes i vore Skove, er kun Rød-
ællen (Almis glatinosa Gårtn.) vildtvoksende i Danmark, medens
Hvidællen (A. incana Willd.) omtrent 1765 af v. Langen er ind-
ført fra Norge. Rødæl findes i vore Moser sammen med Egen
og har i Forening med denne Træart dækket store Dele af
Landet. Ogsaa dens naturlige Voksekres ligner Stilkegens, men
strækker sig længere mod Nordøst, Øst og Syd, hvorimod de to
Træarter gaar omtrent lige lidet højt op paa Bjærgene; Rødællen
er knyttet til de fugtige Lavninger og til Lavlandene. Den fore-
kommer almindeligt i alle Egne af Danmark, men dens Ud-
bredelse saavel som Bevoksningernes Godhed aftager Aar for Aar,
og der er vist ingen anden Træart, af hvilken man foiholdsvis
ser saa mange daarlige og saa faa gode Bevoksningei. Hei til ei
der mange Grunde. Talrige Ellemoser er bievne opdyrkede til
Eng eller, hvor Vandet kunde bortledes, til Ager; andre Ælle-
skove er ødelagte ved skaanselløs Stævning og maaske ved ufor-
sigtig Afvanding; Forbruget af Ælletræ til Gærder, Humlestager,
Taglægter, Stængetræer, Rusepæle, Bundgarnspæle, Læssetiæei,
Pumper og Vandrender aftager, enten fordi man vænner sig af
med at bruge Træ paa disse Omraader, eller fordi man i Ællens
Sted bruger andre Træarter, især Rødgran; og i en lang Aar-
række har Ællen paa mange Steder lidt saa stærkt at Sygdomme,
at man har maattet indskrænke eller opgive Dyrkningen. Hertil
kommer, at de bedre Ællemoser dyrkes med Ask, de mindre
gode med Rødgran, og at Egen, ja undertiden endog Bøgen,
afløser de gamle Ælle paa Haardbund. Paa den anden Side
vandrer Ællen overordentlig let med Vandet. I Randene af
Frøet findes luftfyldte Rum, ved Hjælp af hvilke det kan flyde
og altsaa føres vidt omkring af Strøm og Bølgeslag*). Hos os
saavel som i Udlandet optræder Rødæl snart som undeioid.net
Indblanding, snart og især paa Mosebund i stoie, samlede Be-
voksninger, der enten er rene eller er blandede med andre Lys-
træer, især Ask Birk og Eg. En stor Del Ælleskove er stævnede,
og undertiden danner Ællen Underskov under Eg.
!) O. G. Petersen: Forstbotanik, 1896, (autogr.), S. 257.