Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
EGENSKABER OG ANVENDELSE.
361
kan derfor have en meget høj Gavntræprocent, og C. V. Opper-
mann, hvis Optegnelser om Dyrkning af Rødæl er benyttede en
Del i det følgende, kalder den endog »hvor Højskovsdriften er
anvendelig, den ædleste Træart«. Vi indfører en Del Rødæl,
vistnok især som Kævler fra Rusland. Ællebarken anvendes
undertiden til Garvning.
Rødæl kan ligesom Eg og Ask leve under højst forskellige
Forhold, men den stiller næsten lige saa bestemte Fordringer til
Voksestedet som sidstnævnte Art, hvor den skal vokse frodigt
og holde sig sund. Magre, sure Tørvemoser egner sig aldeles
ikke til at bære Ællehøjskov, hvorimod en dyb, muldrig Over-
grund og en kraftig, næringsrig Undergrund tiltaler den. En
liøj Grad af Fugtighed i Jordbunden taaler den bedre end noget
andet Skovtræ; ja, Roden kan vokse i aabent Vand, men dette
niaa helst være rindende, og det brune, stillestaaende Mosevand
er skadeligt for Ællen, hvis Vækst ved Kilder og Bække vistnok
afhænger af, om Vandet er kalkholdigt, eller det er kalklattigt
og rigt paa Jærn, saa at der aflejrer sig Myremalm i Tørven.
Rødællen kan imidlertid ogsaa vokse særdeles godt paa Haard-
bund saavel paa Sand som paa Ler, hvor man endog jævnlig
finder de smukkeste Stammer*); men de Rødder, som er dan-
nede i vandfyldt Jord, egner sig vistnok daarligt til at vokse,
hvor Jorden er luftfyldt, og hvis dette er 1 il fældet, kan den
skadelige Virkning af pludselig udført Afgravning let forklares.
Til Varme stiller Rødællen kun beskedne Fordringer. Den
kan vel lide af Frost om Foraaret saavel som om Efteraaret,
men forvinder atter let Skaden. Mod. Vinden staar den sig let
godt, og selve Træarten synes ikke at paavirkes af de Forskellig-
heder i Nedbør og Luftfugtighed, der forekommer inden for
Grænserne af vort Land. Dens Voksekres kunde dog tyde paa,
at Egne med forholdsvis tør Luft og lille Nedbør vil tiltale den
mest, og i hvert Fald synes det, som om Sundhedstilstanden
paa slige Steder er bedre end i Egne med fugtig Lull og stor
Nedbør (S. 96). Rødæl er et Lystræ, der i Ungdommen paa
dette Omraade staar omtrent sideordnet med Ask og Eg; den
trykkes stærkt af Nabobevoksninger, men det tidlige Løvspring
gavner den, hvor den vokser i Blanding med de to andre
•) C. H. Schrøder beskriver i Ugeskrift for Landmænd 8. Oktober 1863 en
særdeles smuk Rødæl fra Wedellsborg Park. Alderen var 94 Aar, Højden
81 Fod, Diameteren i 4 Fods Højde 20 Tmr.; Træet havde længe staaet i
en tæt Bevoksning, og den egentlige Krone begyndte først ved 68 Fod,
medens 49 Fod var ganske grenefri; paa 54 Fod var Stammen aldeles lige.