Haandbog I Skovbrug

EGENSKABER OG ANVENDELSE. 361 kan derfor have en meget høj Gavntræprocent, og C. V. Opper- mann, hvis Optegnelser om Dyrkning af Rødæl er benyttede en Del i det følgende, kalder den endog »hvor Højskovsdriften er anvendelig, den ædleste Træart«. Vi indfører en Del Rødæl, vistnok især som Kævler fra Rusland. Ællebarken anvendes undertiden til Garvning. Rødæl kan ligesom Eg og Ask leve under højst forskellige Forhold, men den stiller næsten lige saa bestemte Fordringer til Voksestedet som sidstnævnte Art, hvor den skal vokse frodigt og holde sig sund. Magre, sure Tørvemoser egner sig aldeles ikke til at bære Ællehøjskov, hvorimod en dyb, muldrig Over- grund og en kraftig, næringsrig Undergrund tiltaler den. En liøj Grad af Fugtighed i Jordbunden taaler den bedre end noget andet Skovtræ; ja, Roden kan vokse i aabent Vand, men dette niaa helst være rindende, og det brune, stillestaaende Mosevand er skadeligt for Ællen, hvis Vækst ved Kilder og Bække vistnok afhænger af, om Vandet er kalkholdigt, eller det er kalklattigt og rigt paa Jærn, saa at der aflejrer sig Myremalm i Tørven. Rødællen kan imidlertid ogsaa vokse særdeles godt paa Haard- bund saavel paa Sand som paa Ler, hvor man endog jævnlig finder de smukkeste Stammer*); men de Rødder, som er dan- nede i vandfyldt Jord, egner sig vistnok daarligt til at vokse, hvor Jorden er luftfyldt, og hvis dette er 1 il fældet, kan den skadelige Virkning af pludselig udført Afgravning let forklares. Til Varme stiller Rødællen kun beskedne Fordringer. Den kan vel lide af Frost om Foraaret saavel som om Efteraaret, men forvinder atter let Skaden. Mod. Vinden staar den sig let godt, og selve Træarten synes ikke at paavirkes af de Forskellig- heder i Nedbør og Luftfugtighed, der forekommer inden for Grænserne af vort Land. Dens Voksekres kunde dog tyde paa, at Egne med forholdsvis tør Luft og lille Nedbør vil tiltale den mest, og i hvert Fald synes det, som om Sundhedstilstanden paa slige Steder er bedre end i Egne med fugtig Lull og stor Nedbør (S. 96). Rødæl er et Lystræ, der i Ungdommen paa dette Omraade staar omtrent sideordnet med Ask og Eg; den trykkes stærkt af Nabobevoksninger, men det tidlige Løvspring gavner den, hvor den vokser i Blanding med de to andre •) C. H. Schrøder beskriver i Ugeskrift for Landmænd 8. Oktober 1863 en særdeles smuk Rødæl fra Wedellsborg Park. Alderen var 94 Aar, Højden 81 Fod, Diameteren i 4 Fods Højde 20 Tmr.; Træet havde længe staaet i en tæt Bevoksning, og den egentlige Krone begyndte først ved 68 Fod, medens 49 Fod var ganske grenefri; paa 54 Fod var Stammen aldeles lige.