ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
KULTUR. co o benyttes til Tuerne, der laves af Grøfte- jorden med en Højde og Diameter af omtrent P/2 Fod*). Jordarbejdet ud- føres om Efteraaret, saa at Frosten kan skørne Tuerne; om Foraaret gen- nemhakker man Tuens Jord, samler den atter, danner en Fordybning i Midten og sætter her Planten paa sædvanlig Maade. Plantning paa Bede (Rabatter) med brede mellemliggende Grøfter udføres omtrent som Tueplantningen, men er med vore Dages Arbejdsløn meget dyr. C. V. Oppermann, der stærkt fremhæver Farerne ved at plante Rødællen for tæt, tilraader, som det synes paa Grundlag af anselige Erfaringer, at blande Rødællen rækkevis med Hassel, Hæg eller Graapil (Salix cinerea), saaledes at Ællerækkerne laar et 8 Fod bredt Mellemrum, paa hvilket en Rad af de andre Arter danner en jordbundsbeskyttende Undervækst, der isæi paa den tørveagtige Bund er al stor Betydning. Rødælleplanter kan ikke blot frembringes af Frø, men if. Schaffer ogsaa meget godt af Stiklinger, som hugges i Stævningsskoven, børst »skæres fireaarige Skud, som til dette Brug ere de bedste, saaledes al der paa den underste Ende af Stikken bliver 1 Tomme fireaariD Ved og i den øverste Ende 1 Tomme toaarigt Ved siddende. Disse Stikker sættes straks paa deres bestemte fugtige Sted i Skoven; ti den Ende graves Huller, hvorudi Stikkerne sættes saa dybt, at kun 3 Tommer af Stikken rager frem over Jorden. Af den underste Barkning paa Stikken fremskyde Rødderne, og af den øverste Bark- ning bryde Skuddene frem.«**) Hvidælleplanter kan faas al <ie tal- rige Skud, der fremkommer fra fladtstrygende Rødder; ogsaa ved Aflæggere formeres denne Træart let. Efterbedring og Rensning vil sædvanlig kun have, undei- ordnet Betydning i Ællekulturerne. Hvor Humle, Snerle og andet slyngende Ukrudt optræder, bør det fjernes, og undertiden maa vi værne den unge Ællekultur mod Hjortevildtets Bid og Fejning. Vildtet forholder sig næppe ganske ens i alle Lande s Egne***), dog efterstræbes Ællen langtfra i den Grad som Ask og Ahorn. En Del bladædende Insekter, især Rhijnchites Betalte, kan formindske Tilvæksten kendeligt, og andre gennemborer Stammen (S. 366). I Almindelighed er den unge Kultur dog *)Jfr. Hauch: Saaning og Plantning i Skoven (Tidsskrift for Skovvæsen 1890 B). **) Anviisning til Skovdyrkningen, 1799, S. 125. Schäffers Brug af Ordene »Stang« og »Stikke« i Stedet for »Sættestang« og »Stiklinge synes os at fortjene Efterligning. *••) Jfr. N. Holten i Tidsskrift for Skovbrug Bd. II, S. 76.