Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KULTUR.
co
o
benyttes til Tuerne, der laves af Grøfte-
jorden med en Højde og Diameter af
omtrent P/2 Fod*). Jordarbejdet ud-
føres om Efteraaret, saa at Frosten
kan skørne Tuerne; om Foraaret gen-
nemhakker man Tuens Jord, samler
den atter, danner en Fordybning i
Midten og sætter her Planten paa sædvanlig Maade.
Plantning paa Bede (Rabatter) med brede mellemliggende
Grøfter udføres omtrent som Tueplantningen, men er med vore
Dages Arbejdsløn meget dyr.
C. V. Oppermann, der stærkt fremhæver Farerne ved at
plante Rødællen for tæt, tilraader, som det synes paa Grundlag
af anselige Erfaringer, at blande Rødællen rækkevis med Hassel,
Hæg eller Graapil (Salix cinerea), saaledes at Ællerækkerne laar
et 8 Fod bredt Mellemrum, paa hvilket en Rad af de andre
Arter danner en jordbundsbeskyttende Undervækst, der isæi
paa den tørveagtige Bund er al stor Betydning.
Rødælleplanter kan ikke blot frembringes af Frø, men if. Schaffer
ogsaa meget godt af Stiklinger, som hugges i Stævningsskoven, børst
»skæres fireaarige Skud, som til dette Brug ere de bedste, saaledes
al der paa den underste Ende af Stikken bliver 1 Tomme fireaariD
Ved og i den øverste Ende 1 Tomme toaarigt Ved siddende. Disse
Stikker sættes straks paa deres bestemte fugtige Sted i Skoven; ti
den Ende graves Huller, hvorudi Stikkerne sættes saa dybt, at kun
3 Tommer af Stikken rager frem over Jorden. Af den underste
Barkning paa Stikken fremskyde Rødderne, og af den øverste Bark-
ning bryde Skuddene frem.«**) Hvidælleplanter kan faas al <ie tal-
rige Skud, der fremkommer fra fladtstrygende Rødder; ogsaa ved
Aflæggere formeres denne Træart let.
Efterbedring og Rensning vil sædvanlig kun have, undei-
ordnet Betydning i Ællekulturerne. Hvor Humle, Snerle og
andet slyngende Ukrudt optræder, bør det fjernes, og undertiden
maa vi værne den unge Ællekultur mod Hjortevildtets Bid og
Fejning. Vildtet forholder sig næppe ganske ens i alle Lande s
Egne***), dog efterstræbes Ællen langtfra i den Grad som Ask
og Ahorn. En Del bladædende Insekter, især Rhijnchites Betalte,
kan formindske Tilvæksten kendeligt, og andre gennemborer
Stammen (S. 366). I Almindelighed er den unge Kultur dog
*)Jfr. Hauch: Saaning og Plantning i Skoven (Tidsskrift for Skovvæsen
1890 B).
**) Anviisning til Skovdyrkningen, 1799, S. 125. Schäffers Brug af Ordene
»Stang« og »Stikke« i Stedet for »Sættestang« og »Stiklinge synes os at
fortjene Efterligning.
*••) Jfr. N. Holten i Tidsskrift for Skovbrug Bd. II, S. 76.