Haandbog I Skovbrug

meget sikker; Farerne kommer for denne Træarts Vedkommende især senere. Ællehøj skovens Omdrift maa ofte rette sig eftei' de om- givende Bevoksningers, hvilket kan volde megen Vanskelighed, hvor de bestaar af Bøg eller Eg, thi Ællen bør i Regelen ikke blive over 50 Aar, men paa den anden Side vil Foryngelse at ÆUemoser, der ligger omgivne af Storskov, dels udsætte dennes Jordbund for Fare, dels give en ung Bevoksning af Æl, som lider stærkt af Naboernes Skygge, og som vil være meget udsat for at ødelægges af Svampe. I store samlede Ællebevoksninger vil det vel især blive Sundhedsforholdene, der bestemmer Om- driften. Udhugningen i Ællehøjskov maa begynde tidligt, allerede i 12—15 Aars Alder, føres stærkt og gentages hyppigt. I Stang- skoven viser Rødæl sig som et udpræget Lystræ; den renser sig godt, og Spredningsevnen er ikke stor; vi maa derfor følge Krone forholdets Udvikling med Opmærksomhed, og vi maa tidligt udvælge Hovedtræer; fordrevne, kronefattige Ælle pisker vel ikke saa slemt som Aske, men har meget svært ved at ud- vikle en kraftig Krone. En Prøveflade, optaget Maj 1899 i en 11 Aar gammel sluttet Bevoksning af Rødæl (Ørsbjærg Skov, Wedellsborg), viser Træartens hurtige Vækst, som forklarer, at der allerede i denne Alder kan være Trang ti! Udhugning. Kulturen er udført i Foraaret 1889 med etaarige Planter, der blev satte i Pløjejord paa 3x3 Fod. Jord- bunden er sandblandet Ler, gammel Skovgrund som for en Del Aar tilbage var opdyrket, og som siden var blevet udpint ved Rovdrift Terrainet har svagt Fald mod Syd. Bevoksningen skal lyshugges og underkultiveres med Bøg. Paa 1 Td. Land fandtes Stamtal Højde Diam. Grundfl. Masse Stk. Fod Ctm. Fod Kbf. Efter Udhugning - 2658 26 5.8 72 1362 Udhugning 822 25 4.8 15 276 Middeltal af Maaling paa tre fældede Træer gav følgende Formtal : (/> = 0.46; t — 1.42; f = 0.62; e — 0.17 ■ F = 0.72. Midaldrende Ælleskov angribes ofte i en frygtelig Grad af Snyltesvampe. Først og fremmest optræder Grentørre (Crypto- spora sufliisa) paa Toppen (Fig. 118); Polyporus radiatus an- griber Stammen, og Honningsvampen (Armillaria mellea) ind- finder sig paa Roden; ogsaa Nectria cinnabarina kan optræde snyltende paa Æl, hvor Barken har faaet Saar. Hertil kommer Angreb af Snudebiller (Cryptorhynchus lapathi) og Glassværmere (Sesia), hvis Larver alle lever i unge Stammer, medens Larverne af Xiphydria camelus og Cossus ligniperda gennemborer de ældre