Haandbog I Skovbrug

368 ÆL. turen med en Rydning af Trunterne, hvorved Jorden tillige bliver bearbejdet. Naar man anlægger Lavskov, bør der aldrig sættes over 1500 Planter pr. Td. Land; de stævnes tidligt, alle- rede i 10—20 Aars Alder, og giver da mange kraftige Skud. Hvor Omdriften i Lavskov er nogenlunde høj, 20—30 Aar, bør man føre en eller et Par Udhugninger, ved hvilke man borttager de mindste og svageste Skud fra hver enkelt Stub, men lader en eller nogle faa kraftige Stammer tilbage. Arealet inddeles i Aarshugster, smalle Striber hvis Længderetning gaar vinkelret paa den skarpeste og koldeste Vind, altsaa i Regelen fra Sydvest til Nordøst; Hugstfølgen gaar da fra Sydøst mod Nordvest. Andre Driftsformer optræder af og til i Ælleskoven. Ældre Forfattere, baade G. W. Brüel og Schäffer, anbefaler at overholde enkelte Frøtræer i Lavskoven, som derved bringes til at forynge sig ved Selvsaaning. Det er dog tvivlsomt, om dette byder nogen vir- kelig Fordel, thi spredte Overstandere bliver ofte toptørre. Vi nær- mer os her til en Form af Mellemskov, i hvilken Ællen samtidig er Overskov og Underskov, medens Begunstigelse af den ved Selvsaa- ning fremkomne Opvækst bringer os ind paa en Slags Plukhugst, der ogsaa er almindelig udbredt i det nordøstlige Jylland. Rødællens Anvendelse som Indblanding i anden Mellemskov er omtalt S. 350. For Lystskoven har Rødæl en ikke ringe Værdi; dens Løv holder sig længe grønt og skifter ikke Farve, før det fældes; gamle Ælle faai- en Kroneform, der minder om Egens, og de fine bladløse Kviste spiller i mange Farver; Knopperne er blaaviolette, Hanraklerne kobberfarvede, de modne Hunrakler (Ællekogler) sorte. Hertil kom- mer, at mange Herresæder ligger omgivne af Grave eller nær ved Søer og rindende Vand, hvor Ællen er en af de faa Træarter, der kan vokse frodigt. Begge Ællearters hurtige Vækst og store Haard- førhed gør dem meget anvendelige ved ny Anlæg af Park og Lyst- skov, hvor de da efterhaanden kan vige Pladsen for mere anselige og længelevende Arter. Undertiden kan Sygdomme gøre Ællens Dyrkning saa usikker, at den foreløbig ganske bør opgives; paa Brahetrolleborg udgjorde det beskadigede Ved i de fire Regnskabsaar 1886/87—1889/90 henholds- vis 22, 30, 39 og 42 pCt. af hele Ælleskovningen, og medens en Favn sundt Træ blev betalt med- 30 Kr., opnaaede det beskadigede kun en Pris af 6—8 Kr. *) Ved i Løbet af nogle Aar at udrydde Ællen fuldstændigt søger man at faa Skoven nogenlunde renset fol- de skadelige Svampe og Dyr, der var Aarsag til Sygeligheden, og som i hvert Fald for en stor Del er bundne til de to Ællearter. Midlertidigt maa Arealet dyrkes paa anden Maade, og vi kan da haabe i Løbet af en Menneskealder atter at kunne indføre disse Træarter, som vort Skovbrug ofte vanskeligt kan undvære. En Del af Ælleskovens Areal vil foreløbig gaa over til Eg, Ask, Skovfyr, Birk, Poppel, Pil og maaske Hvidgran, men store tørveagtige Stræk- ninger bør gøres produktive ved Mosekultur, en Sag der, takket *) Elers Koch i Tidsskrift for Skovvæsen 1892 A, Side 191; B, Side 178.