Haandbog I Skovbrug

MOSEKULTUR. 369 være Mejeridriftens Udvikling, i den sidste halve Snes Aar har vakt Skovbrugernes levende Interesse. Angaaende den tekniske Udførelse af Mosekultur maa vi nøjes nied at henvise til en Række Afhandlinger og selvstændige Skrifter*). Vigtigere er det at afgøre, hvor og i hvilken Udstrækning Skov- arealet bør anvendes paa denne Maade. Hvor Ællen kan vokse, vil Jordbund og Klima ogsaa tillade Dyrkningen af Græs, medens Korn- afgrøder let vil lide føleligt under Skyggen fra tilgrænsende Bevoks- ninger; Havre vil man jo imidlertid uden stort lab kunne høste, selv om den ikke er moden. Fordi Voksestedet kan give et anseligt Udbytte af Græs eller Havre, er det dog langtfra altid sikkert, at vi bør ophøre med Trædyrkningen, og det er ganske vildledende at betragte hele Skovens Moseareal som vordende Græsland. Den al- deles overvejende Del af Moserne inden for Skovens Grænser er Sæaapletter, der bør tilkultiveres, efterhaanden som den omgivende Bevoksning kommer til Foryngelse. Kun lavtliggende Strækninger langs Skovens Udkant, Engdrag der kan overrisles, og endelig vel- formede Moser paa mindst 5—10 Tdr. Land, liggende inde i Skoven, bør man efter vor Formening indlade sig paa at dyrke med Græs. Disse Arealer vil give en stor og værdifuld Afgrøde, der kan bære Udgiften til Grundforbedring, Vedligeholdelse, Kunstgødning og Ind- hegning, hvilken sidste Foranstaltning vistnok vil blive nødvendig, overalt hvor der lindes en nogenlunde anselig Vildtstand. Ælleskovens Udbytte paavirkes overordentlig stærkt al \ okse- stedet. Hvor dette er passende, kan vi rimeligvis have 150, niaaske endog 200, Kbf. pr. Td. Land saavel i Højskoven som i Lavskoven**), medens Ælleskov under andre Forhold kan være næsten uproduktiv. Gavntræprocenten paavirkes stærkt al Bevoksningens Sundhedstilstand. God, sund Ællehøjskov kan vist give en lignende Andel Gavntræ som Egehøjskoven, og dette gælder saavel for Hovedbenyttelsen som for Udhugningen; ja, hvor der kan sælges betydelige Mængder Stangtræ al Æ1 til Humlestager, Bundgarnspæle in. in., vil Gavntræprocenten vel endog blive fuldt saa høj som i Egeskoven. Smukke gamle Bevoksninger af Rødæl paa Visborggaard ved Mariagerfjord indeholder vistnok c. 6000 Kbf. pr- rd- Land. Mid- deltal af 10 Aars Hovedskovning i Rødæl paa Ravnholt, hvor denne Træart forekommer som Højskov i Smaamoser, gav 2400 Kbf. Kævler over 7 Tmr.; 8000 Kbf. Klodstræ hvoraf c. en Fjerdedel *) Th. Wbstbbmann i Beretningen om det 6te alm. Mode af danske Skov- brugere 1891; Landmandsbogen I, 1895, S. 353 390. lidsskrift for Skov- væsen 1896 A, Side 112; 1898 B, Side 130. Lolland-Falsters Forstmands- forenings Forhandlinger 1893, 1897. Talrige Artikler i Hedeselskabets Tidsskrift. L. Jørgensen: Kortfattet Vejledning i Eng-og Mosekultur, 1899. **) Jfr. her og i det følgende J. Stbbnbebgs Meddelelser om Hvidæl i Tids- skrift for Skovvæsen 1893 A, Side 35. .1. Fr. Hansen: Et Afsnit af Læren om Skovbrugets Økonomi, 1877, S. 37. Oplysninger fra Skovrider K. Mørk- Hansen. 24