Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MOSEKULTUR.
369
være Mejeridriftens Udvikling, i den sidste halve Snes Aar har vakt
Skovbrugernes levende Interesse.
Angaaende den tekniske Udførelse af Mosekultur maa vi nøjes
nied at henvise til en Række Afhandlinger og selvstændige Skrifter*).
Vigtigere er det at afgøre, hvor og i hvilken Udstrækning Skov-
arealet bør anvendes paa denne Maade. Hvor Ællen kan vokse, vil
Jordbund og Klima ogsaa tillade Dyrkningen af Græs, medens Korn-
afgrøder let vil lide føleligt under Skyggen fra tilgrænsende Bevoks-
ninger; Havre vil man jo imidlertid uden stort lab kunne høste,
selv om den ikke er moden. Fordi Voksestedet kan give et anseligt
Udbytte af Græs eller Havre, er det dog langtfra altid sikkert, at
vi bør ophøre med Trædyrkningen, og det er ganske vildledende at
betragte hele Skovens Moseareal som vordende Græsland. Den al-
deles overvejende Del af Moserne inden for Skovens Grænser er
Sæaapletter, der bør tilkultiveres, efterhaanden som den omgivende
Bevoksning kommer til Foryngelse. Kun lavtliggende Strækninger
langs Skovens Udkant, Engdrag der kan overrisles, og endelig vel-
formede Moser paa mindst 5—10 Tdr. Land, liggende inde i Skoven,
bør man efter vor Formening indlade sig paa at dyrke med Græs.
Disse Arealer vil give en stor og værdifuld Afgrøde, der kan bære
Udgiften til Grundforbedring, Vedligeholdelse, Kunstgødning og Ind-
hegning, hvilken sidste Foranstaltning vistnok vil blive nødvendig,
overalt hvor der lindes en nogenlunde anselig Vildtstand.
Ælleskovens Udbytte paavirkes overordentlig stærkt al \ okse-
stedet. Hvor dette er passende, kan vi rimeligvis have 150,
niaaske endog 200, Kbf. pr. Td. Land saavel i Højskoven som
i Lavskoven**), medens Ælleskov under andre Forhold kan
være næsten uproduktiv. Gavntræprocenten paavirkes stærkt al
Bevoksningens Sundhedstilstand. God, sund Ællehøjskov kan
vist give en lignende Andel Gavntræ som Egehøjskoven, og
dette gælder saavel for Hovedbenyttelsen som for Udhugningen;
ja, hvor der kan sælges betydelige Mængder Stangtræ al Æ1 til
Humlestager, Bundgarnspæle in. in., vil Gavntræprocenten vel
endog blive fuldt saa høj som i Egeskoven.
Smukke gamle Bevoksninger af Rødæl paa Visborggaard ved
Mariagerfjord indeholder vistnok c. 6000 Kbf. pr- rd- Land. Mid-
deltal af 10 Aars Hovedskovning i Rødæl paa Ravnholt, hvor denne
Træart forekommer som Højskov i Smaamoser, gav 2400 Kbf.
Kævler over 7 Tmr.; 8000 Kbf. Klodstræ hvoraf c. en Fjerdedel
*) Th. Wbstbbmann i Beretningen om det 6te alm. Mode af danske Skov-
brugere 1891; Landmandsbogen I, 1895, S. 353 390. lidsskrift for Skov-
væsen 1896 A, Side 112; 1898 B, Side 130. Lolland-Falsters Forstmands-
forenings Forhandlinger 1893, 1897. Talrige Artikler i Hedeselskabets
Tidsskrift. L. Jørgensen: Kortfattet Vejledning i Eng-og Mosekultur, 1899.
**) Jfr. her og i det følgende J. Stbbnbebgs Meddelelser om Hvidæl i Tids-
skrift for Skovvæsen 1893 A, Side 35. .1. Fr. Hansen: Et Afsnit af Læren
om Skovbrugets Økonomi, 1877, S. 37. Oplysninger fra Skovrider K. Mørk-
Hansen.
24