ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
370 Gavntræ Resten Brænde; 3200 Kbf. Kvas. Prisen i Skoven pr. 100 Kbf var henholdsvis 65, 30, 17 og 9 Kr. Gavntræprocenten var alt- saa .52, og Middelprisen for den samlede Hovedskovning var 26 Kr. Kævlerne var nogenlunde sunde, men af Klodsblinkerne var kun faa helt fri for beskadiget Træ, og alle sunde Stammer over 7 Tmr. 40 V rn ragte S°m Kævler! Sanske frisk Klodstræ blev betalt med ’’’ \r' £r' 100 Kbf’’ llvis hele Hovedbenyttelsen havde været sund, vilde Gavntræprocenten blive c. 60, om ikke mere, og Middel- c- 35 Kr. pr. 100 Kubikfod. En tarvelig Bevoksning af stæv- net, 30 Aar gammel, Rødæl paa Bregentved, hvor de lokale Priser f<’r denne Træart er lave, gav 14 pCt. Gavntræ, 43 pCt. Klodstræ ?,g„pCt Kvas’ med en Middelpris i Skoven af c. 14 Kr pr 100 Kubikfod Af Klodstræet var omtrent Halvdelen Brænde; Grænsen <>i ykkelsen af Kvasset var 3 Tmr. ; Gavntræet bestod især af rene, li Ti I3”86’ .Fagolter- vistnok til Drejerbrug. Sund Lavskov af T-n Tuf Vet‘.113aTal;ig °mdrift Pa£> Gyldensteen givet gennemsnitlig n /n0 P1' Td’ Ld’; C' 25 pCt‘ Var Gavntl'æ> hvoraf den største Del Humlestager men noget dog ogsaa Klodstræ; Middelprisen i Skoven ?" ,')S. \ ‘ u; l)r- 100 Kubikfod. Den forannævnte Prøveflade na Wedellsborg giver en Gennemsnitstilvækst i det Ilte Aar af 149 . ÏÏ« ^vnholt har Stævning af en 10 Aar gammel Forkultur J ! TT X°« glvet pr- Td- Ld- c- 50 Bunker à 25 Kbf-> altsaa et lignende Udbytte. Ællen har i den yngre Alder omtrent samme Form som Bøg og Eg, dog med noget stærkere Bevarelse af Hovedaksens Overvægt; senere ligner Rødællen, som alt nævnt, undertiden skuffende Egen, men opnaar ikke dens kæmpemæssige Stør- relse, og Til væksten taber sig hurtigt, især hos Hvidæl. Form- tallet paa Stammer, komne af Frø, er vist omtrent som Bøgens; La\skovens Stænger er niere kegledannede. Barken faar tidligt flade Revner; Tveger og Frostrevner optræder temmelig hyppigt. Ællehøjskoven hører som vi har set i nogle Egne til de mest usikre Driftsformer, og det samme gælder til Dels om Lav- skov, i hvert Laid al Rødæl. Paa den anden Side kan de lo Ællearter give et endog meget anseligt og undertiden højt betalt Udbytte af betydelige Arealer, hvis Dyrkning med andre Træ- arter enten er vanskelig eller lidet lønnende, og hertil kommer Rødællens Værdi som Forkultur, der i mange Tilfælde berettiger (lens midlertidige Anvendelse. Om end Ælleskovens Areal sik- kert bliver indskrænket noget, vil begge Ællearter vistnok ved- blive at have en anselig Betydning for vort Skovbrug, og vi maa stræbe at modarbejde deres Sygdomme, samtidig med at vi indskrænker Produktionen af det tarvelige Ællebrænde saa meget som muligt.