Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
370
Gavntræ Resten Brænde; 3200 Kbf. Kvas. Prisen i Skoven pr. 100
Kbf var henholdsvis 65, 30, 17 og 9 Kr. Gavntræprocenten var alt-
saa .52, og Middelprisen for den samlede Hovedskovning var 26 Kr.
Kævlerne var nogenlunde sunde, men af Klodsblinkerne var kun faa
helt fri for beskadiget Træ, og alle sunde Stammer over 7 Tmr.
40 V rn ragte S°m Kævler! Sanske frisk Klodstræ blev betalt med
’’’ \r' £r' 100 Kbf’’ llvis hele Hovedbenyttelsen havde været
sund, vilde Gavntræprocenten blive c. 60, om ikke mere, og Middel-
c- 35 Kr. pr. 100 Kubikfod. En tarvelig Bevoksning af stæv-
net, 30 Aar gammel, Rødæl paa Bregentved, hvor de lokale Priser
f<’r denne Træart er lave, gav 14 pCt. Gavntræ, 43 pCt. Klodstræ
?,g„pCt Kvas’ med en Middelpris i Skoven af c. 14 Kr pr 100
Kubikfod Af Klodstræet var omtrent Halvdelen Brænde; Grænsen
<>i ykkelsen af Kvasset var 3 Tmr. ; Gavntræet bestod især af rene,
li Ti I3”86’ .Fagolter- vistnok til Drejerbrug. Sund Lavskov af
T-n Tuf Vet‘.113aTal;ig °mdrift Pa£> Gyldensteen givet gennemsnitlig
n /n0 P1' Td’ Ld’; C' 25 pCt‘ Var Gavntl'æ> hvoraf den største
Del Humlestager men noget dog ogsaa Klodstræ; Middelprisen i Skoven
?" ,')S. \ ‘ u; l)r- 100 Kubikfod. Den forannævnte Prøveflade
na Wedellsborg giver en Gennemsnitstilvækst i det Ilte Aar af 149
. ÏÏ« ^vnholt har Stævning af en 10 Aar gammel Forkultur
J ! TT X°« glvet pr- Td- Ld- c- 50 Bunker à 25 Kbf-> altsaa et
lignende Udbytte.
Ællen har i den yngre Alder omtrent samme Form som
Bøg og Eg, dog med noget stærkere Bevarelse af Hovedaksens
Overvægt; senere ligner Rødællen, som alt nævnt, undertiden
skuffende Egen, men opnaar ikke dens kæmpemæssige Stør-
relse, og Til væksten taber sig hurtigt, især hos Hvidæl. Form-
tallet paa Stammer, komne af Frø, er vist omtrent som Bøgens;
La\skovens Stænger er niere kegledannede. Barken faar tidligt
flade Revner; Tveger og Frostrevner optræder temmelig hyppigt.
Ællehøjskoven hører som vi har set i nogle Egne til de
mest usikre Driftsformer, og det samme gælder til Dels om Lav-
skov, i hvert Laid al Rødæl. Paa den anden Side kan de lo
Ællearter give et endog meget anseligt og undertiden højt betalt
Udbytte af betydelige Arealer, hvis Dyrkning med andre Træ-
arter enten er vanskelig eller lidet lønnende, og hertil kommer
Rødællens Værdi som Forkultur, der i mange Tilfælde berettiger
(lens midlertidige Anvendelse. Om end Ælleskovens Areal sik-
kert bliver indskrænket noget, vil begge Ællearter vistnok ved-
blive at have en anselig Betydning for vort Skovbrug, og vi
maa stræbe at modarbejde deres Sygdomme, samtidig med at
vi indskrænker Produktionen af det tarvelige Ællebrænde saa
meget som muligt.