371
TIENDE KAPITEL
BIRK
I vore Skove optræder Vortebirken (Betula verrucosa Ehrh.)
ofte Side om Side med Hvidbirken (B. odorata Bechst.), men de
to Arter stiller dog noget forskellige Fordringer til Jordbund og
Klima, ligesom deres naturlige Voksekres er forskellig. Hvid-
birken forekommer selv i det nordlige Norge og Finland, men
gaar ikke syd for Alperne; Vortebirken derimod findes i Syd-
europa som Bjærgtræ og gaar i Vestnorge kun til 64°, men
derfra hæver Grænselinien sig til 65° i Sverig og 69° i Finland.
Begge Arter er meget udbredte i Retningen fra Vest til Øst: fra
de britiske Øer til det østlige Nordasien, men Hvidbirken gaar
længst mod Nordvest, til Island og Grønland, Vortebirken længst
mod Sydvest. Begge Træarter gaar temmelig højt op paa
Bjærgene, og man vil af deres Udbredelse forstaa, at vort Klima
næppe kan lægge nogen Hindring i Vejen for deres Vækst.
Hvidbirken er et af de Træer, der tidligst indvandrede her til
Landet, medens Vortebirken er kommet senere. I Danmark
vokser denne, hvor Forholdene tiltaler begge Arter, hurtigst og
holder sig længere sund end Hvidbirken, der tidlig bliver af-
fældig. I Skandinavien og Rusland viser begge Arter sig niere
levedygtige end hos os og opnaar meget anselige Dimensioner.
I ældre Tid har man beskrevet og dyrket de to Birkearter under
et, og ved Skovkulturens Hjælp har de saaledes faaet stor Ud-
bredelse, medens de paa den anden Side har været stærkt efter-
stræbte af Skovtyve og er bievne undertrykte af mere skygge-
taalende Træarter. I Udlandet danner de to Birkearter ofte
store sammenhængende Skove, medens de hos os overvejende
findes som spredt Indblanding i Bøgeskoven paa let Jord, dog
forekommer Hvidbirken ogsaa, til Dels i Blanding med Æl, som
større Bevoksninger paa vore Moser, især mellem Randers og
Sæby, og Vortebirken er almindelig paa Bornholm.
Veddets Bygning har meget til fælles med Ællcns, men alle
Marvstraaler er temmelig smaa, Spalteligheden er som Følge af
Organernes bugtede Lejring ringe, Farven holder sig længe hvid,
dog bliver den med Aarene straagul eller sjældnere rødlig;
Marvpletter, der ligesom hos Ællen er brune, findes fortrinsvis
i den indre Del af Stammen. Ægte Kerne mangler, men der
kan ligesom hos Bøg (S. 113) danne sig en falsk rødbrun
24*