Haandbog I Skovbrug

'^72 BIRK. Kerne-). Veddet er sejt, middeltungt, temmelig haai’dt; det er lidet varigt over tor Raad og »Orm«, men det staar sig godt mod Slid, tager godt mod Politur og er et behageligt Brændsel, hvis Varmeevne nærmer sig Bøgens. Vægtfylden tiltager udefter i Stammen, medens den her til Lands ikke synes at aftage op- efter. Hvidbirken er vistnok lettere og blødere end Vortebirken, medens Th. Hartig mener, at denne sidste indeholder mindst Harpiks; olte bruges dog begge Arter i Flæng. Den vigtigste Anvendelse er til Brændsel, som Bagerne benytter med For- kærlighed, men der bruges ogsaa en betydelig Mængde Gavntræ, især til Møbler, Træsko, Tøffelbunde, Skeer, forskelligt Drejer- og Træskærerarbejde, Vognstænger, Haandspager og Kostens, altsaa Ved af højst forskellige Størrelser; medens Snedkere og Drejere vil forlange temmelig rent Træ der dog gerne maa være masret, og Haandspager saavel som Vognstænger skal være rette, tager andre Forbrugere ofte til Takke med temmelig knastede og Krogede Stammer, naar Tykkelsen er nogenlunde anselig. Store Dimensioner af Gavntrækævler frembringes sjældent, men fordres ej heller af almindelige Købere. De to Arters forskellige Stammeform og Yderbark (S. 381) har en Del Indflydelse paa Anvendelsen al Gavntræ, saavel som af Barken der undertiden bi uges i Garverier. Fra Udlandet, især Sverig, indfører vi be- Ijdelige Mængder Birk, fortrinsvis Favnebrænde og Vognstænger. Joh. Helms**) har særdeles smukt fremhævet Forskellen mellem Hvidbirkens og Vortebirkens Fordringer til Voksestedet. Begge Arter vokser hurtigst og opnaar den største Højde paa muldet, dybgrundet, lerblandet Sandjord, men Hvidbirken taaler bedst den sure og tørveagtige Bund, Vortebirken den magre og tøne Sandjord. I il Jordbundens fysiske Tilstand og dens Ind- hold af Næring stiller de kun beskedne Fordringer. Paa ind- dæmmede Arealer (Gyldensteen) har Birken næst Hvidæl vist sig mest levedygtig, dens Evne til at taale højtstaaende Grund- vand kan ses i vore Kystskove, f. Eks. i Kongelunden, den saar sig villigt paa temmelig udpræget Bøgemor, ligesom den trives godt i Bøllemoser og Porsmoser. Naar Arterne anvendes paa lette Maade, kan vi saaledes dyrke Birk omtrent paa al Jord, ’ dog næppe i raa, niorklædt Hede; af de store Birkesaaninger i vore ældre Hedeplantager er der kun lidet tilbage. Til Klimaet *) Stauffer i Forstlich-naturwissenschaftliche Zeitschrift 1892, S. 163. Birken paa Tisvilde-Frederiksvterk Distrikt (Tidsskrift for Skovvæsen 1897). Denne udmærkede Monografi, suppleret med Forfatterens skriftlige Med- delelser, er en væsentlig Del af Grundlaget for vor efterfølgende Frem- stilling.