Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORDRINGER TIL VOKSESTEDET.
373
stiller Birken ikke meget bestemte Fordringer; den er særdeles
modstandsdygtig over l'or Kulde og Varme, Tørke og Regn.
Derimod paavirkes de to Arter temmelig stærkt af Vinden,
om end paa forskellig Maade. Vortebirken, der i den unge
Alder er meget bøjelig, vokser kroget, ja lægger sig hen ad
Jorden, medens Hvidbirken vel kues lige saa stærkt i Højde-
væksten, men bevarer sin ranke Stamme. De unge Skud lider
i fugtige, blæsende Somre, f. Eks. 1898, meget af Vinden, og
en Storm, der rammer Birkeskoven, medens den er løvklædt,
kan ofte knække Stammer eller afbryde Grene, medens Træerne
forholdsvis sjældent vælter. Begge Birkearter er udprægede
Lystræer, Vortebirken dog mere end Hvidbirken der vel omtrent
staar ved Siden af Rødæl.
Birken vokser hurtigt i Ungdommen, trykkes ikke af Græs
eller andet Ukrudt og renser sig godt, om end den afkaster de
tørre Grene mindre let end Ællen. Spredningsevnen er ret an-
selig, i hvert Fald hos Vortebirken. Vi er saaledes stillede
temmelig frit i Valg af Plantetæthed ; baade vid Plantning og
tæt Saaning kan give en god Bevoksning. Ligeledes kan vi
efter Behag dyrke Birken paa store samlede F lader eller som un-
derordnet Indblanding mellem andre Træer; dog vil smaa Holme
af Birk, især paa mager Bund, lide stærkt under 4 ryk at en
omgivende Bevoksning, hvis denne bestaar af Skyggetræer, f. Eks.
Bøg eller Gran, og end mere hvis den staar paa et Terrain, der
ligger højere end Birkeholmenes.
Den største fremtidige Udbredelse vil Birkearterne faa paa
magre eller tørvede Jorder, hvor ingen al' de forannævnte Træ-
arter kan trives; Hvidbirken bør da anvendes paa det sidste,
Vortebirken paa det første af de to Voksesteder, dog saaledes
at de, hvor Vinden er særlig stærk, for en Del bør vige Pladsen
for Popler, Hvidgran og Fyrrearier. Fremdeles kan Hvidbirken
afløse Ællen, hvor denne erfaringsmæssig er meget sygelig; un-
dertiden vil man indblande Vortebirk i Bøgeforyngelser (S. 166
—167, 172), Hvidbirk i Kulturer af Ask og Æl; ofte anvender
vi Vortebirken som Efterbedring i Kulturer af mange forskellige
Træarter, samt til Forkultur hvor der skal dyrkes Bøg (S. 206)
eller Ædelgran og i visse Tilfælde Eg (S. 308), og jævnlig bør
vi lade Birkebevoksninger danne en Afbrydelse i Naaleskovens
Ensformighed, enten saaledes at Arealet gennemskæres af Løv-
træbælter, hvor Birk kan anvendes sammen med Eg (S. 298),
eller saaledes at vi gennem en Afgrøde Birk i Løbet af en Snes
Aar renser Jorden for Svampe og Insekter. Endelig vil vi mid-
lertidigt dyrke Birk i en Del af de nye Skovanlæg, der udføres