ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
FORDRINGER TIL VOKSESTEDET. 373 stiller Birken ikke meget bestemte Fordringer; den er særdeles modstandsdygtig over l'or Kulde og Varme, Tørke og Regn. Derimod paavirkes de to Arter temmelig stærkt af Vinden, om end paa forskellig Maade. Vortebirken, der i den unge Alder er meget bøjelig, vokser kroget, ja lægger sig hen ad Jorden, medens Hvidbirken vel kues lige saa stærkt i Højde- væksten, men bevarer sin ranke Stamme. De unge Skud lider i fugtige, blæsende Somre, f. Eks. 1898, meget af Vinden, og en Storm, der rammer Birkeskoven, medens den er løvklædt, kan ofte knække Stammer eller afbryde Grene, medens Træerne forholdsvis sjældent vælter. Begge Birkearter er udprægede Lystræer, Vortebirken dog mere end Hvidbirken der vel omtrent staar ved Siden af Rødæl. Birken vokser hurtigt i Ungdommen, trykkes ikke af Græs eller andet Ukrudt og renser sig godt, om end den afkaster de tørre Grene mindre let end Ællen. Spredningsevnen er ret an- selig, i hvert Fald hos Vortebirken. Vi er saaledes stillede temmelig frit i Valg af Plantetæthed ; baade vid Plantning og tæt Saaning kan give en god Bevoksning. Ligeledes kan vi efter Behag dyrke Birken paa store samlede F lader eller som un- derordnet Indblanding mellem andre Træer; dog vil smaa Holme af Birk, især paa mager Bund, lide stærkt under 4 ryk at en omgivende Bevoksning, hvis denne bestaar af Skyggetræer, f. Eks. Bøg eller Gran, og end mere hvis den staar paa et Terrain, der ligger højere end Birkeholmenes. Den største fremtidige Udbredelse vil Birkearterne faa paa magre eller tørvede Jorder, hvor ingen al' de forannævnte Træ- arter kan trives; Hvidbirken bør da anvendes paa det sidste, Vortebirken paa det første af de to Voksesteder, dog saaledes at de, hvor Vinden er særlig stærk, for en Del bør vige Pladsen for Popler, Hvidgran og Fyrrearier. Fremdeles kan Hvidbirken afløse Ællen, hvor denne erfaringsmæssig er meget sygelig; un- dertiden vil man indblande Vortebirk i Bøgeforyngelser (S. 166 —167, 172), Hvidbirk i Kulturer af Ask og Æl; ofte anvender vi Vortebirken som Efterbedring i Kulturer af mange forskellige Træarter, samt til Forkultur hvor der skal dyrkes Bøg (S. 206) eller Ædelgran og i visse Tilfælde Eg (S. 308), og jævnlig bør vi lade Birkebevoksninger danne en Afbrydelse i Naaleskovens Ensformighed, enten saaledes at Arealet gennemskæres af Løv- træbælter, hvor Birk kan anvendes sammen med Eg (S. 298), eller saaledes at vi gennem en Afgrøde Birk i Løbet af en Snes Aar renser Jorden for Svampe og Insekter. Endelig vil vi mid- lertidigt dyrke Birk i en Del af de nye Skovanlæg, der udføres