374
BIRK.
paa god Jord, hvorved vi med Tiden opnaar at fordele Arealet
mere regelmæssigt til de forskellige Aldersklasser, end hvis vi
straks havde anvendt samme Træart, f. Eks. Eg, overalt.
Birkearterne hører ligesom Asken til de Træer, der breder
sig stærkt ved Selvsaaning, og i mange Tilfælde behøver man
ikke at anvende kunstig Kultur, men maa meget niere vaage
over, at de andre Træarter ikke skades af Birkeopvæksten. Der
er imidlertid noget uberegneligt ved dennes Fremkomst, og man
vil næppe med Fordel kunne anvende Selvsaaning, skønt begge
Birkearter allerede fra den tidlige Ungdom bærer rigeligt Frø
omtrent hvertandet Aar. Derimod har kunstig Saaning en ikke
ringe Betydning og har fra ældre Tid været almindelig.
Birkefrø indsamles sædvanlig i August eller i Begyndelsen af
September Maaned, naar det er blevet brunt, men inden Raklerne
er bievne skøre. Man afhugger rigtbærende Grene eller fælder hele
Træer og afskærer Kvistene, som bringes til en Oplagsplads, hvor
de udbredes i et tyndt Lag, sikrede mod Væde, men udsatte for
Fig. 119. Rakleskæl og Frø, a—b af Hvidbirk, c—d af Vortebirk.
Maalestok 4:1.
Lufttræk, og daglig vendes; de behandles altsaa paa lignende Maade
som nylig indsamlede Agern. Efter nogle Dages Forløb falder Frø
og Rakleskæl af; man fjerner Kvistene, udbreder Frøet tyndt og
rører det daglig, hvorefter det i Løbet af et Par Uger bliver efter-
niodnet og tørret, saaledes at det kan samles i større Dynger eller
Sække. Vortebirken bærer rigeligere, og dens Frø modnes en Uge
tidligere end Hvidbirkens, i tørre Somre og paa let Jord endog i
Slutningen af Juli. Under gunstige Forhold kan man samle Frøet
for 15—25 Øre pr. Pund. Vi har allerede tidligere (S. 120) omtalt,
at det Birkefrø, man køber, vistnok ofte stammer fra Modertræer,
hvis daarlige Egenskaber kan nedarves, og vi bør enten selv samle
Frøet af ranke, velvoksne, kraftige Træer, eller vi bør saa vidt mu-
ligt sikre os mod at faa det fra Kratskove.
Da de to Birkearters Frø ofte sælges blandet, medens vi i
det enkelte Tilfælde netop har Brug for en bestemt Art, maa
x i kunne skelne dem fra hinanden, hvilket ikke er vanskeligt
119). Ligeledes bør vi søge at dyrke Former, der staar
sig godt mod Klima og mod Rust; J. Rafn anbefaler Dyrkning
<il noidfransk Vortebirk, der skal staa sig godt mod Rust, me-
dens vi linieligvis til Anvendelse i Vestjylland bør hente Frø af