ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
ë 375 samme Art fra Vestskotland ; ja, selv islandsk og grønlandsk Hvidbirk kunde vel fortjene at prøves i Heder og Klitter. De unge Birkeplanter taaler megen Skygge og dræbes i Mængde, hvor de paa tørre Steder udsættes for Solen inedens de, hvor der er tilstrækkelig Fugtighed, godt kan taale det lukle Dagslys; paa vaade Moser maa man opkaste Rabatter eller luei, da de unge Planter ikke taaler at staa under Vand. Hvis I ørven er mager og svampet, bør den afgraves et Par Aar før Kulturen udføres, for at Massen kan faa Tid at sætte sig, og Overlaget kan omdannes under Luftens og Frostens Virkning Grundig .Jordbundsbearbejdning er ikke gavnlig; paa den anden Side kom mer Frøet ofte ikke op, hvor Jorden er meget tæt begroet me meget tæt begroet med urteagtige Planter, Lyng m. ni. En let Bearbejdning af Jorden med Rive, Harve eller Hakke er gunstigst for Spi- ringen; Helms anbefaler, hvor Jord- bundsdækket er lidet sammenhængende, at bruge L. Henriksens Centrumsrive (Fig. 120), og det gavner unge Planter i høj Grad, at man overholder en Del af den omgivende Plantevækst, saa at den giver Sideskygge; selv under et tæt Porskrat eller i en Rugmark trives de ypperligt, og hvor der lindes en ældre Bevoksning, kan Overstandere af Skov- fyr eller endog Rødgran bevares det første Aar. Jordarbejdet maa helst ud- føres nogen Tid før Frøet er modent, saa at Jorden kan sætte sig, men ikke blive stærkt begroet med Græs eller andre Urter; og hvis man hakker eller Fig. 120. Centrumsrive; de korte Tænder a er svagt krummede, de to Gaasefods- tænder b har skraat nedad- rettet Blad, c er en Kniv der kan overskære Røddel' og Grønsvær, som findes i Randen af Hullet. Efter L. Henriksen. Maalestok 1:10. graver Striber eller Kvadrater, bør man afpasse deres Bredde efter Højden af den omgivende l lante- vækst; Retningen fra Nord til Syd giver vistnok mest Sideskygöe. Som Harve kan man anvende en tyk, grenerig Granstamme, hvis Grene afhugges skraat paa nogle Tommers Længde. Man kan saa i sidste Halvdel af Oktober, i det tidlige Foraai ellei om Vinteren paa Sne, det sidste dog kun hvor Terramet er jævnt; ved at saa tidligt paa Efteraaret udsætter man sig for at en stor Del af Frøet spirer straks og Planterne dræbes af Kulden. Schäffer*) anbefaler at blande Frøet med fugtigt Sand, drysse <) Anviisning til Skovdyrkningen, 1799, S. 103, jfr. S. i‘2 og 138