Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ë
375
samme Art fra Vestskotland ; ja, selv islandsk og grønlandsk
Hvidbirk kunde vel fortjene at prøves i Heder og Klitter.
De unge Birkeplanter taaler megen Skygge og dræbes i
Mængde, hvor de paa tørre Steder udsættes for Solen inedens
de, hvor der er tilstrækkelig Fugtighed, godt kan taale det lukle
Dagslys; paa vaade Moser maa man opkaste Rabatter eller luei,
da de unge Planter ikke taaler at staa under Vand. Hvis I ørven
er mager og svampet, bør den afgraves et Par Aar før Kulturen
udføres, for at Massen kan faa Tid at sætte sig, og Overlaget
kan omdannes under Luftens og Frostens Virkning Grundig
.Jordbundsbearbejdning er ikke gavnlig; paa den anden Side kom
mer Frøet ofte ikke op, hvor Jorden er meget tæt begroet me
meget tæt begroet med
urteagtige Planter, Lyng m. ni. En let
Bearbejdning af Jorden med Rive,
Harve eller Hakke er gunstigst for Spi-
ringen; Helms anbefaler, hvor Jord-
bundsdækket er lidet sammenhængende,
at bruge L. Henriksens Centrumsrive
(Fig. 120), og det gavner unge Planter
i høj Grad, at man overholder en Del
af den omgivende Plantevækst, saa at
den giver Sideskygge; selv under et tæt
Porskrat eller i en Rugmark trives de
ypperligt, og hvor der lindes en ældre
Bevoksning, kan Overstandere af Skov-
fyr eller endog Rødgran bevares det
første Aar. Jordarbejdet maa helst ud-
føres nogen Tid før Frøet er modent,
saa at Jorden kan sætte sig, men ikke
blive stærkt begroet med Græs eller
andre Urter; og hvis man hakker eller
Fig. 120. Centrumsrive; de
korte Tænder a er svagt
krummede, de to Gaasefods-
tænder b har skraat nedad-
rettet Blad, c er en Kniv
der kan overskære Røddel'
og Grønsvær, som findes i
Randen af Hullet. Efter L.
Henriksen. Maalestok 1:10.
graver Striber eller Kvadrater, bør man
afpasse deres Bredde efter Højden af den omgivende l lante-
vækst; Retningen fra Nord til Syd giver vistnok mest Sideskygöe.
Som Harve kan man anvende en tyk, grenerig Granstamme,
hvis Grene afhugges skraat paa nogle Tommers Længde. Man
kan saa i sidste Halvdel af Oktober, i det tidlige Foraai ellei
om Vinteren paa Sne, det sidste dog kun hvor Terramet er
jævnt; ved at saa tidligt paa Efteraaret udsætter man sig for at
en stor Del af Frøet spirer straks og Planterne dræbes af Kulden.
Schäffer*) anbefaler at blande Frøet med fugtigt Sand, drysse
<) Anviisning til Skovdyrkningen, 1799, S. 103, jfr. S. i‘2 og 138