Haandbog I Skovbrug

376 BIRK. det tyndt ud med de tre forreste Fingre, efter al have tvandt Joiden i Riller eller Kvadrater fast, og endelig trykke det ned med Bagsiden af Haanden. Til Bredsaaning bruger man 40, til Rillesaaning 30 og til Kvadratsaaning 20 Pund pr. Td. Land. Saaning anvendes, hvor Jorden er frisk, fugtig eller endog vaad uden at være meget tilbøjelig til Opfrysning. Paa tørt Sand lykkes Saaningerne kun i fugtige Aar, og man bør her foretrække Plantning, ved hvilken man kan anvende Frøbeds- planter, udpriklede Planter eller Skovplanter. At frembringe Birkeplanter er ingenlunde let, fordi Frøet spirer højst forskelligt, og en Mængde unge Planter dræbes af Rust. Til Frøbed vælger man en mild, sandet, men dog kraftig, muldet og frisk Jord, der ikke maa være udpint ved lang Tids Brug; af Hensyn (il Rustsvampen bør man ikke samle alle Frøbede paa eet Sted, men sprede dem paa Distriktet, saaledes at man overalt sørger for Læ og Sideskygge. Efter at Jorden er gravet, saar man Prøet paa samme Tid som i Skoven, dog helst om Efteraaret; Schäffer anbefaler at blande det med lidt Muldjord, at klappe Bedet samt at saa i flade Riller, som man trykker i Jorden. Efter Udsaaningen trykker man Frøet lidt ned i Jorden ved at vande, klappe, træde eller tromle den, og dækker med friske Bis af Ædelgran eller Fyr, eller med tørre Ris af Rødgran belagte med Lyng, hvorved Blæsten hindres i at bortføre det lette vingede Frø. Hvis man har saaet om Efteraaret eller Vin- teren, fjernes Risene ved Tøbrud, hvorefter Bedet atter klappes og (lækkes med Ris, hvorved man hindrer Udtørring og Skorpe- dannelse. En Udsæd af 1 Pund pr. 10 Alen er vistnok rige- lig, da den svarer til 3—4 Millioner Frø af Vortebirk og det halve Antal af Hvidbirk. Spireevnen er imidlertid ofte meget ringe (om Foraaret undertiden kun 1 pCt.) til Dels fordi c. 60 pCt. af Vægten er Rakleskæl eller andre Urenheder, men ogsaa fordi Frøet kan være ødelagt ved stærk Tørring eller af Gal- lnyggen Cecidomyia Betake*). Efter Steens Undersøgelser i vel- ) En Del Frøanalyser af forskellige Arter er os velvilligst meddelte af Skov- frøkontorets Indehaver, Hr. J. Rafn. Jfr. om flere herhen hørende For- 2°9d ^arsbcretllillgerne fra Dansk Frøkontrol 1891/92 S. 16-19, B2/98 S. 26 “7’ /si S. 36. O. Rostrup: Dansk Frøkontrol 1871—96, S. 50—52. Silen i lidsskrift for Skovvæsen 1898 A, Side 118. Beretning om ller,<'ljO,1OjSllOlellS ^^ov^rl,8se^s'tursæn til Bornholm 1<S98 (autogr.). Paa e*e Y”1''’6 Pun,<ter er der Uoverensstemmelse mellem tre saa erfarne SI Id 'r/;eie SOm SCH^.FFER, Helms og Steen, bl. a. m. H. t. Vanding- ' U® et for en Del stamme fra en Forskel i de to Birkearters cnngei til Fiobedets Fugtighedsgrad, saaledes at Hvidbirken i denne som i eie andre Henseender nærmede sig ti! ÆI (S. 363).